Hvilken viden skal Danmark leve af?

Hvilken uddannelsesretning er mest erhvervsrelevant: ingeniørstudiet eller antropologistudiet?

Spørger man to af Danmarks mest succesfulde virksomheder, LEGO og Coloplast, er svaret mindre entydigt, end man skulle tro. De har hårdt brug for begge typer af kompetencer, og det samme gælder en række andre internationale koncerner, hvor humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner, ikke mindst fra antropologien, har skabt helt nye markedsmuligheder. I Coloplast er antropologiske feltstudier ligefrem blevet drivkraften i virksomhedens produktudvikling.

Det fremgår af bogen ”The Moment of Clarity”, som grundlæggerne af konsulentvirksomheden ReD Associates, Mikkel B. Rasmussen og Christian Madsbjerg, netop har udgivet på Harvard Business Review Press.

Budskabet er et veltimet korrektiv til den aktuelle debat om universitetsuddannelsernes ”relevans”. I en ny rapport konkluderede Danmarks Akkrediteringsinstitution i sidste uge, at kun lidt over halvdelen af de eksisterende uddannelser opfylder relevanskravet på ”en tilfredsstillende måde”. Vurderingen bygger på seks kriterier, hvoraf det første er ”et klart erhvervssigte”.

Men hvad betyder det egentlig? Og hvem definerer det?

Aftagere er ikke sandhedsvidner

Ifølge universitetsloven skal dette bl.a. fastlægges af de såkaldte aftagerpaneler – repræsentanter for de virksomheder og institutioner, der efterfølgende kan forudses at ansætte kandidater fra den pågældende uddannelse.

Men har de virkelig så stor indsigt i den langsigtede samfundsudvikling, at de kan afgøre, hvad der er relevant om fem eller ti år? Ville man for ti år siden have peget på antropologi som et fag med et ”klart erhvervssigte”?

Fremtiden har altid været svær at forudse – og det må ikke blive en undskyldning for manglende planlægning. Men netop nu befinder vi os i et teknologisk, socialt og økonomisk opbrud, som i de kommende år vil ændre de fundamentale forudsætninger for at drive virksomheder og udvikle samfund. Det er ikke en krise eller et overgangsfænomen, men en ny normaltilstand.

At tro på, at mere eller mindre tilfældigt sammensatte aftagerpaneler er de sandhedsvidner, der kan fortælle universiteterne, hvad de skal satse på det næste årti, er i bedste fald naivt – i værste fald skadeligt.

Skulle man til punkt og prikke følge anbefalinger, der kun var dikteret ud fra øjeblikkelige behov, ville man på få år komme helt ud af trit med virkeligheden. Hér kunne man hurtigt spilde mange uddannelsesmilliarder – og akademiske talenter.

Derfor er det heller ikke overraskende, at ordningen er en meget betinget succes.

Akkrediteringsinstitutionen konkluderer, at det er vanskeligt for universiteterne at gennemføre processerne: Aftagerne mangler ofte viden om uddannelserne, de inddrages ikke reelt i udviklingsarbejdet, de er ikke repræsentative nok etc.

Problemerne tyder på, at aftagerpanelerne er et bureaukratisk projekt, som ikke lever op til sine egne relevanskriterier. Dels er de ikke på omgangshøjde med opgavens omfang og kompleksitet, dels prioriterer universiteterne dem tilsyneladende ikke voldsomt højt. De har utvivlsomt også svært ved at forstå, hvordan og hvorfor de kortsigtede erhvervshensyn skal indpasses i en langsigtet uddannelsesplanlægning.

Pick the winner

Dette freder naturligvis ikke universiteterne fra at forholde sig langt mere systematisk, struktureret og koordineret til samfundets fremtidige vidensbehov. Her er der brug for langt mere ambitiøse midler end tilfældigt sammensatte aftagerpaneler.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at slå fast, at aktuelle erhvervsspecifikke behov aldrig må være retningsgivende for, hvilke basale kompetencer og værdier et samfund skal bygge på.

Erhvervslivet har en stærk aversion mod den såkaldte pick the winner-tænkning, hvor man forestiller sig, at man kan udpege fremtidens vindervirksomheder og vinderindustrier. Men ironisk nok argumenterer store dele af erhvervslivet nu for, at man godt kan udpege vinderne, når det handler om uddannelse.

Den langsigtede udvikling af de videregående uddannelser bør være en højt prioriteret satsning på universiteterne. De må kunne fremlægge den viden og de forventninger til samfundsudviklingen, som begrunder deres beslutninger om at oprette, nedlægge eller bevare de enkelte uddannelser.

Her skal de ikke skele til erhvervslivets behov alene, men anlægge et bredt perspektiv. Det kræver, at universiteterne udvikler en ny tværgående kompetence: Fremtidsforskning.

Langtidsholdbare uddannelser

Universiteterne er i forvejen tvunget til at tænke og handle langsigtet. Men det er en opgave, som bliver stadig vigtigere og vanskeligere. Der er brug for, at universiteterne gør langsigtede uddannelsesstrategier til en kernekompetence og udvikler raffinerede og avancerede metoder og værktøjer til at løfte opgaven. Her kan de måske lære lidt af den tænkning og de metoder, som beskrives i ”The Moment of Clarity”:

Universiteterne må, nøjagtig som enhver privat virksomhed, udvikle en tæt forståelse af den fremtidige udvikling på markedet, hvis deres produkter – uddannelserne – fortsat skal skabe værdi for kunden – det omgivende samfund.

Skal de levere uddannelser med langtidsholdbarhed i en verden under konstant forandring, kræver det, at de gør sig til eksperter i at afkode og uddrage fællesnævneren i komplekse megatrends, så de løbende kan tilpasse sig varierende behov.

Det drejer sig ikke kun om deres egen konkurrenceevne, men om hele samfundets.

Brat opvågnen

Rent praktisk kunne man forestille sig, at universiteterne i fællesskab etablerer en institution, der har som formål at sikre en langsigtet innovation af de videregående uddannelser. Den må selvsagt bygge på de mest avancerede erfaringer og modeller inden for fremtidsforskning, scenarieudvikling etc. Det vil ikke give svaret på alle relevante spørgsmål, men bidrage til at opbygge en dybere forståelse for fremtidens kompetencebehov og opstille de nødvendige pejlemærker for universiteterne.

En sådan institution må også tilføres tilstrækkelige midler til at sikre, at den ikke blot ender som et lille hengemt institut, der med jævne mellemrum barsler med små rapporter. Den må have en uafhængig status på niveau med Nationalbanken. En fremskrivning af samfundets kompetencebehov under forskellige forudsætninger er langt vigtigere for konkurrenceevnen end nok så mange økonomiske og finansielle analyser, og opgaven bør prioriteres herefter.

Ét er sikkert: Den nuværende tilstand er ikke tilfredsstillende eller holdbar. Hermed også sagt, at det ikke kan være nok så brede brugerpaneler, der dikterer, hvordan samfundets største og mest centrale vidensinstitutioner skal prioritere. Det vil i givet fald reducere dem til avancerede AMU-centre, der leverer uddannelser på højt niveau ud fra arbejdsmarkedets kortsigtede behov.

Der er brug for at vende denne tænkning på hovedet. En ny fælles institution kunne netop udvikle den viden og indsigt, som ville gøre universiteterne i stand til at rådgive virksomhederne om deres fremtidige markeder, vækstmuligheder og kompetencebehov – også med skræddersyede analyser til virksomheder, der har brug for udfordrende og innovative input.

Man kan selvsagt forestille sig mange andre løsninger på problemet. Men den nuværende duer ikke.

Den nye uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, kaldte rapporten fra Danmarks Akkrediteringsinstitution for et wake-up call. Det er den også. Spørgsmålet er blot, hvad den bratte opvågnen fører til: Skal vi falde i søvn igen? Eller skal vi benytte anledningen til at levere den nytænkning, udfordringen kræver – og som akkrediteringen indirekte efterlyser?

Forrige artikel Sådan kommer lederne ud af tryghedszonen Næste artikel Et dårligt miljøøkonomisk råd

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.