Hvilken viden skal Danmark leve af?

Hvilken uddannelsesretning er mest erhvervsrelevant: ingeniørstudiet eller antropologistudiet?

Spørger man to af Danmarks mest succesfulde virksomheder, LEGO og Coloplast, er svaret mindre entydigt, end man skulle tro. De har hårdt brug for begge typer af kompetencer, og det samme gælder en række andre internationale koncerner, hvor humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner, ikke mindst fra antropologien, har skabt helt nye markedsmuligheder. I Coloplast er antropologiske feltstudier ligefrem blevet drivkraften i virksomhedens produktudvikling.

Det fremgår af bogen ”The Moment of Clarity”, som grundlæggerne af konsulentvirksomheden ReD Associates, Mikkel B. Rasmussen og Christian Madsbjerg, netop har udgivet på Harvard Business Review Press.

Budskabet er et veltimet korrektiv til den aktuelle debat om universitetsuddannelsernes ”relevans”. I en ny rapport konkluderede Danmarks Akkrediteringsinstitution i sidste uge, at kun lidt over halvdelen af de eksisterende uddannelser opfylder relevanskravet på ”en tilfredsstillende måde”. Vurderingen bygger på seks kriterier, hvoraf det første er ”et klart erhvervssigte”.

Men hvad betyder det egentlig? Og hvem definerer det?

Aftagere er ikke sandhedsvidner

Ifølge universitetsloven skal dette bl.a. fastlægges af de såkaldte aftagerpaneler – repræsentanter for de virksomheder og institutioner, der efterfølgende kan forudses at ansætte kandidater fra den pågældende uddannelse.

Men har de virkelig så stor indsigt i den langsigtede samfundsudvikling, at de kan afgøre, hvad der er relevant om fem eller ti år? Ville man for ti år siden have peget på antropologi som et fag med et ”klart erhvervssigte”?

Fremtiden har altid været svær at forudse – og det må ikke blive en undskyldning for manglende planlægning. Men netop nu befinder vi os i et teknologisk, socialt og økonomisk opbrud, som i de kommende år vil ændre de fundamentale forudsætninger for at drive virksomheder og udvikle samfund. Det er ikke en krise eller et overgangsfænomen, men en ny normaltilstand.

At tro på, at mere eller mindre tilfældigt sammensatte aftagerpaneler er de sandhedsvidner, der kan fortælle universiteterne, hvad de skal satse på det næste årti, er i bedste fald naivt – i værste fald skadeligt.

Skulle man til punkt og prikke følge anbefalinger, der kun var dikteret ud fra øjeblikkelige behov, ville man på få år komme helt ud af trit med virkeligheden. Hér kunne man hurtigt spilde mange uddannelsesmilliarder – og akademiske talenter.

Derfor er det heller ikke overraskende, at ordningen er en meget betinget succes.

Akkrediteringsinstitutionen konkluderer, at det er vanskeligt for universiteterne at gennemføre processerne: Aftagerne mangler ofte viden om uddannelserne, de inddrages ikke reelt i udviklingsarbejdet, de er ikke repræsentative nok etc.

Problemerne tyder på, at aftagerpanelerne er et bureaukratisk projekt, som ikke lever op til sine egne relevanskriterier. Dels er de ikke på omgangshøjde med opgavens omfang og kompleksitet, dels prioriterer universiteterne dem tilsyneladende ikke voldsomt højt. De har utvivlsomt også svært ved at forstå, hvordan og hvorfor de kortsigtede erhvervshensyn skal indpasses i en langsigtet uddannelsesplanlægning.

Pick the winner

Dette freder naturligvis ikke universiteterne fra at forholde sig langt mere systematisk, struktureret og koordineret til samfundets fremtidige vidensbehov. Her er der brug for langt mere ambitiøse midler end tilfældigt sammensatte aftagerpaneler.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at slå fast, at aktuelle erhvervsspecifikke behov aldrig må være retningsgivende for, hvilke basale kompetencer og værdier et samfund skal bygge på.

Erhvervslivet har en stærk aversion mod den såkaldte pick the winner-tænkning, hvor man forestiller sig, at man kan udpege fremtidens vindervirksomheder og vinderindustrier. Men ironisk nok argumenterer store dele af erhvervslivet nu for, at man godt kan udpege vinderne, når det handler om uddannelse.

Den langsigtede udvikling af de videregående uddannelser bør være en højt prioriteret satsning på universiteterne. De må kunne fremlægge den viden og de forventninger til samfundsudviklingen, som begrunder deres beslutninger om at oprette, nedlægge eller bevare de enkelte uddannelser.

Her skal de ikke skele til erhvervslivets behov alene, men anlægge et bredt perspektiv. Det kræver, at universiteterne udvikler en ny tværgående kompetence: Fremtidsforskning.

Langtidsholdbare uddannelser

Universiteterne er i forvejen tvunget til at tænke og handle langsigtet. Men det er en opgave, som bliver stadig vigtigere og vanskeligere. Der er brug for, at universiteterne gør langsigtede uddannelsesstrategier til en kernekompetence og udvikler raffinerede og avancerede metoder og værktøjer til at løfte opgaven. Her kan de måske lære lidt af den tænkning og de metoder, som beskrives i ”The Moment of Clarity”:

Universiteterne må, nøjagtig som enhver privat virksomhed, udvikle en tæt forståelse af den fremtidige udvikling på markedet, hvis deres produkter – uddannelserne – fortsat skal skabe værdi for kunden – det omgivende samfund.

Skal de levere uddannelser med langtidsholdbarhed i en verden under konstant forandring, kræver det, at de gør sig til eksperter i at afkode og uddrage fællesnævneren i komplekse megatrends, så de løbende kan tilpasse sig varierende behov.

Det drejer sig ikke kun om deres egen konkurrenceevne, men om hele samfundets.

Brat opvågnen

Rent praktisk kunne man forestille sig, at universiteterne i fællesskab etablerer en institution, der har som formål at sikre en langsigtet innovation af de videregående uddannelser. Den må selvsagt bygge på de mest avancerede erfaringer og modeller inden for fremtidsforskning, scenarieudvikling etc. Det vil ikke give svaret på alle relevante spørgsmål, men bidrage til at opbygge en dybere forståelse for fremtidens kompetencebehov og opstille de nødvendige pejlemærker for universiteterne.

En sådan institution må også tilføres tilstrækkelige midler til at sikre, at den ikke blot ender som et lille hengemt institut, der med jævne mellemrum barsler med små rapporter. Den må have en uafhængig status på niveau med Nationalbanken. En fremskrivning af samfundets kompetencebehov under forskellige forudsætninger er langt vigtigere for konkurrenceevnen end nok så mange økonomiske og finansielle analyser, og opgaven bør prioriteres herefter.

Ét er sikkert: Den nuværende tilstand er ikke tilfredsstillende eller holdbar. Hermed også sagt, at det ikke kan være nok så brede brugerpaneler, der dikterer, hvordan samfundets største og mest centrale vidensinstitutioner skal prioritere. Det vil i givet fald reducere dem til avancerede AMU-centre, der leverer uddannelser på højt niveau ud fra arbejdsmarkedets kortsigtede behov.

Der er brug for at vende denne tænkning på hovedet. En ny fælles institution kunne netop udvikle den viden og indsigt, som ville gøre universiteterne i stand til at rådgive virksomhederne om deres fremtidige markeder, vækstmuligheder og kompetencebehov – også med skræddersyede analyser til virksomheder, der har brug for udfordrende og innovative input.

Man kan selvsagt forestille sig mange andre løsninger på problemet. Men den nuværende duer ikke.

Den nye uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, kaldte rapporten fra Danmarks Akkrediteringsinstitution for et wake-up call. Det er den også. Spørgsmålet er blot, hvad den bratte opvågnen fører til: Skal vi falde i søvn igen? Eller skal vi benytte anledningen til at levere den nytænkning, udfordringen kræver – og som akkrediteringen indirekte efterlyser?

Forrige artikel Sådan kommer lederne ud af tryghedszonen Næste artikel Et dårligt miljøøkonomisk råd

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør