Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Foto: Pascal Rossignol/Reuters Ritzau/Scanpix
Claus Kragh

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Danske politikere ynder at beskrive Danmark som et grønt foregangsland. Men eksperter ude i verden har et helt andet lille land som forbillede – i hvert fald når det gælder biodiversitet: Den mellemamerikanske stat Costa Rica er langt foran Danmark og stort set alle andre lande i verden i forvaltningen af landets 51.000 kvadratkilometer territorium. Allerede i 1998 fik Costa Rica en banebrydende lov om biodiversitet. Et omfattende lovsæt, der regulerer beskyttelsen og udnyttelsen af landets rige tropiske natur.

Loven er i dag anerkendt som et forbillede for resten af verden, fordi den både har sikret beskyttelse af stadig større naturarealer og skabt et originalt system for betaling af miljøservices, kaldet PES (Payment for Ecological Services). Det system gør det muligt at sikre en retfærdig omfordeling af fortjenesterne ved at udnytte naturen – hvad enten det drejer sig om landbrug, skovbrug, fiskeri, turisme, produktion af vedvarende energi eller noget helt sjette.

Johannes Birk Schjelde, miljøbiolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er en af dem, der peger på Costa Rica som et land, Danmark kan lære af, når det gælder lovgivning om biodiversitet med hensyn til forvaltning af naturen. For både når det gælder havmiljøet og miljøet på land, er Danmarks natur ”i en stærkt ugunstig tilstand”, siger miljøbiologen:

”Vi mister arter i skovene, i det åbne land og i havene. 41 procent af arterne er truede. Der mangler plads til naturformål. Arealmæssigt er det stabiliseret – men kvaliteten af naturen går fortsat ned. Når naturområderne er for små, har de ikke tid til at regenerere.”

Derfor opfordrer Johannes Birk Schjelde danske politikere til at lade sig inspirere af Costa Rica og gå langt mere aktivt i gang med at implementere verdensmålene 14 (Livet i havet) og 15 (Livet på land) i Danmark.

”Det er fint, at vi har fået verdensmålene. De er rigtig gode til at sætte fokus på udfordringerne. Men i Danmark har vi ikke brugt dem til politisk styring. Det bør man gøre. Danmark bør lave en langsigtet strategisk handlingsplan om biodiversitet tænkt på tværs af sektorer og ministerier,” siger han og uddyber:

”Det handler om den måde, vi har indrettet os på. Det er et spørgsmål om plads. Når vi har et landbrug, der brødføder 15 millioner mennesker, vil der være et stort tryk på naturen.”

Der skal oprustes på data og viden

Kenn Skau Fischer, direktør i Danmarks Fiskeriforening, er enig med Schjelde i, at det helt centrale problem for havene omkring Danmark er den for høje udledning af næringsstoffer fra byerne og menneskelig aktivitet på landjorden. Det skaber iltsvind og fiskedød, tab af natur og tab af indtægt.

Han mener ikke, det er mærkeligt, at Danmark som nation har svært ved at leve op til verdensmål nummer 14. For det er ikke kun landjorden, der udnyttes intensivt herhjemme.

”Sagen er jo, at der er rigtig meget trængsel på havet. Folk vil flytte alt ud på havet. Vindmøller, transport, udvinding af råstoffer, havbrug, akvakultur, tangdyrkning – alt muligt. Samtidig skal der være plads til fugle og havpattedyr og genopretning. Der bliver mindre plads til fiskerne,” siger Fischer.

Johannes Birk Schjelde
  • Miljøbiolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
  • Arbejder med kommunal, national og international natur- og biodiversitetspolitik for at forbedre biodiversitet og økosystemer og dermed bidrage til, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser - bl.a. gennem formidling, analyse og en række samarbejder med virksomheder, kommuner, og andre grønne NGO’er, nationalt og internationalt.

Kenn Skau Fischer
  • Adm. direktør for Danmarks Fiskeriforening PO, som er hovedorganisationen for erhvervsfiskeriet i Danmark.
  • Polit og MSc. Han har arbejdet som embedsmand i Fødevareministeriet i København og Bruxelles. De seneste snart 10 år har han arbejdet for Danmarks Fiskeriforening, hvor han i efteråret blev adm. direktør.
  • Stor erfaring med og viden om EU's fælles fiskeripolitik og relationer i Nordatlanten. Han varetager en række nationale og internationale tillidsposter i forhold til dansk fiskeri og fiskeripolitik. 

Han erklærer sig som tilhænger af processen med verdensmålene.

”Den skaber bevidsthed og giver mulighed for at kvalificere debatterne,” siger Kenn Skau Fischer, der ligesom naturfredningsforeningen har oprustning i indsamlingen af data fra de havbiologiske økosystemer meget højt på ønskesedlen.

”Det sker nogle gange, at beslutningerne træffes på baggrund af viden, der er flere år gammel. Det er ikke seriøst, når man har med så dynamiske naturforhold at gøre.”

Direktøren for fiskeriforeningen er enig med naturfredningsforeningen i, at Danmark bør kigge sig omkring i verden for at lære, hvordan man passer bedre på havene.

”I lande som Australien, New Zealand og Island er man noget længere fremme rent politisk,” mener fiskernes direktør, der glæder sig over, at man i Danmark er ved at få sin første nationale havplan nogensinde.

Bæredygtighed skal kunne betale sig

Men kan man sikre biodiversiteten på land og i havet og samtidig opretholde de erhverv, vi har i dag med landbrug, fiskeri og skovbrug?

”Det vil jeg mene. Men der skal ske nogle strukturelle ændringer,” siger miljøbiologen fra naturfredningsforeningen og konkretiserer:

”Landbruget skal af med noget jord. Det kan lade sig gøre gennem en stor jordomfordeling, som vi i DN arbejder sammen med Landbrug & Fødevarer om. På havet er overfiskeri et stort problem. Fiskerilicenser er samlet på færre hænder. Det har ikke været bæredygtigt. Vi kan se, at selv i de områder, der burde være beskyttede, bliver der fisket med bundslæbende redskaber – som vi ved ødelægger havbunden. Hvilket kan sætte kaskader i gang.”

I længden betaler det sig bedst at passe på livet i havet – også for fiskerne selv – siger han.

”Jeg tror ikke, at de er ligeglade. Vi har det begreb, der hedder maximum sustainable yield. Altså det maksimale man kan tage ud af en fiskebestand, så den samtidig overlever. Her bliver man nødt til at sætte nogle konservative tal, så man sikrer sig, at fremtidige generationer kan fiske,” siger Johannes Birk Schjelde, som påpeger, at der allerede findes regler – de bliver bare ikke altid fulgt.

”Der er ikke nogen, der ikke har en interesse i at gøre det så godt som muligt. Men desværre bliver det ikke altid overholdt. Der kan være for store bifangster, og der bliver fisket i områder, hvor der ikke burde fiskes.”

Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening påpeger, at der faktisk er store områder i dansk farvand, som ikke blive fisket med bundtrawl. Men han påpeger samtidig, at menneskelig aktivitet som fødevareproduktion som fiskeri nu engang bruger og påvirker naturen. Kunsten er at finde en balance hvor påvirkningen er begrænset.

”Det er ikke seriøst at tale om overfiskeri i forhold til dansk fiskeri. Det er nu en gang ikke korrekt, at fartøjernes størrelse eller at fiskeriet samles på færre fartøjer medfører overfiskeri. Fiskeriet i EU er blandt det mest regulerede fiskeri i verden og underlagt kvoter og strikse regler for fiskeriets udøvelse. Og så glemmer man desværre ofte, at fiskerne nu en gang er dem, der allermest interesse i at vi har et sundt havmiljø og store fiskestande, påpeger Kenn Skau Fischer.

”Det er korrekt, at bundtrawl som andre fiskeredskaber kan være uhensigtsmæssige nogle steder. Men det er nu engang omkring Danmark ikke alle steder, at bundtrawl er et problem. Og fiskerne har altså ikke blot ødelagt alle særlige havområder omkring Danmark på trods af mindre regulering tidligere. Der findes for eksempel mange boblerev, som man nu vil frede. De har altid været der, og vi har ikke ødelagt dem,” siger Fischer.

For miljøbiologen fra naturfredningsforeningen ligger løsningen i at indføre positive incitamenter, der skal gøre det økonomisk attraktivt for bønderne, skovbrugerne og fiskerne at agere miljøvenligt.

”Det skal kunne betale sig at passe på naturen. Det er jo klart det bedste, hvis det kan ske på en positiv måde. Når det gælder landbruget, kunne man lave CAP’en (den europæiske landbrugspolitik, red.) om, så det faktisk kan betale sig. Lige nu bliver landmændene straffet for at passe på naturen. Landmændene er bange for, at deres brakmarker springer i natur og yder beskyttelse, for så ryger støtten,” siger Schjelde.

Flere skridt i den rigtige retning

Den årlige udledning af kvælstof fra landjorden – primært fra landbruget – er på cirka 60.000 ton. Det tal er både en succes og en fiasko, mener Johannes Birk Schjelde.

”Vi har gennem de seneste 20-30 år reduceret udledningen rigtig meget fra omkring 100.000 ton i 1990’erne. Men sagen er, at vi skal ned på cirka 40.000 ton, for at vores kystvande kan regenerere.”

Man kan vel godt beskrive det som en succes, at man har reduceret udledningerne med 40.000 ton, selv om det ikke er nok?

”Ja, det kan man bestemt. Landbruget er blevet meget bedre på rigtig mange punkter, når det gælder om at sikre, at der kommer mindre kvælstof ud i havene,” siger Johannes Birk Schjelde.

Tre mærkesager for Verdensmål 14 og 15

...ifølge Johannes Birk Schjelde, Danmarks Naturfredningsforening.

Verdensmål 14 - Livet i havet

  • Hele Danmarks havareal på 100.000 kvadratkilometer skal være bæredygtigt. 18 procent af arealet er under Natura 2000-programmet, men kun 4,8 procent er reelt beskyttet. Vi skal op på 30 procent med reel beskyttelse.
  • Fiskerne skal overholde regler om såkaldt Maximum Sustainable Yield – altså det højeste bæredygtige udbytte. Og afstå fra brug af ikke-bæredygtige fangstmetoder, som bundtrawl.
  • Udledningerne af kvælstof skal nedbringes fra 60.000 til 40.000 tons om året.

Verdensmål 15 – Livet på land

  • Vi har brug for en ny lov om biodiversitet. Når Costa Rica kan, kan Danmark også.
  • Vi skal have store landområder, der hænger sammen. Og vi skal have vandløb og åer genslynget.
  • Vi skal have de store græssende dyr tilbage – hjorte, elge, vilde heste, bisoner.

Han anerkender, at en stram biodiversitetslovgivning kan blive en barriere for erhvervsmæssig udvikling, men der er ingen vej udenom.

”Det er klart, at det er en udfordring. Men omvendt er der opstået en bevidsthed om, at der kommer en meget stor stopklods på den lange bane, hvis ikke vi gør noget.”

Når det gælder livet på land, peger Johannes Schjelde på, at man skal have skabt store sammenhængende landområder, hvor vandløbene kan få lov til at slynge sig igen, fordi man holder op med at dræne. Derved kommer nøglearter som de store græssende dyr tilbage.

”Det har man succes med på Mols-laboratoriet, hvor man har de store græssere, som med deres lort og skraben og biden hjælper andre arter og dermed har store positive kaskadeeffekter,” siger Schjelde og påpeger, at Danmark har et stort potentiale for turisme og outdooraktiviteter ved landets mange – endnu – uspolerede kyster og strande.

”Det er superværdifuld natur set i et europæisk perspektiv.”

Fred livet i havet

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og en række andre ngo’er bør Danmark beskytte 30 procent af det samlede havareal på cirka 100.000 kvadratkilometer. I dag er kun knap fem procent ifølge Schjelde reelt beskyttet efter de såkaldte Natura 2000-foreskrifter.

”Det handler om kystnære områder med stenrev og ålegræs – men det kan også være store områder på åbent vand.”

Det, I foreslår, er jo reelt en seksdobling af det areal, der er beskyttet i dag. Det må da ramme fiskerne meget hårdt?

”Det gør det ikke nødvendigvis. Det vil betyde, at der vil være bestande, som regenererer. Vi har talrige eksempler på, at det sker. Der er et succesrigt dansk-svensk samarbejde om torskebestanden i Østersøen. Og der er et projekt ved Sønderborg, hvor man er ved at retablere Als Stenrev med rigtig gode resultater.”

Fiskeriforeningen har dog tidligere advaret om, at et forbud mod brug af bundtrawl i beskyttede områder vil være et mærkbart slag for dansk fiskeri. For eksempel har fiskeriet med bundtrawl i Vadehavet stor økonomisk betydning for danske fiskere.

Selvom Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening ikke er meget for den voldsomme kontrol, Danmarks Naturfredningsforening drømmer om, vil han gerne i dialog om løsningerne.

”Der har været en dum dialog, hvor ngo’erne har villet stå som dem, der vil beskytte havet, mens fiskerne har stået som dem, der vil tømme det. Vi er helt klar til at gå i tættere dialog med Danmarks Naturfredningsforening, ligesom Landbrug & Fødevarer har gjort det. Vi står bedre, når vi står sammen,” siger direktøren for fiskernes producentforening.

Omtalte personer

Kenn Skau Fischer

Adm. direktør, Danmarks Fiskeriforening, fhv. underdirektør, Danmarks Fiskeriforening
cand.polit i økonomi (Københavns Uni. 1995)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu