Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Erhvervslivet i klimasporet

En tomat er ikke bare en tomat. Den kan være danskdyrket i et opvarmet drivhus eller transporteret fra Spanien. Den kan være pakket ind i tre lag plastik eller i en genanvendelig papbakke – eller slet ikke pakket ind. Den kan også være del af en vegetarisk ret som alternativ til oksekødslasagnen.

Og netop hvordan man får kunden til at vælge den mest klimavenlige tomat, er fokus for klimapartnerskabet for handel.

Den udledning, som klimapartnerskabet for handel ellers formelt set står for i regeringens opgørelser, er knyttet til supermarkedets, købmandens og tøjbutikkens direkte udledning fra opvarmning af butikken, lys i loftet eller køling i diskene. Udledning fra transport ligger dog i andre klimapartnerskaber.

Men her har branchen faktisk allerede sparet så meget på energien, at den kun mangler 11.000 ton CO2 for at nå 2030-målet.

Derfor har klimapartnerskabet sat sig for at se på en meget større CO2-byrde: udledningen fra produktionen af de varer, som butikkens kunder køber, bruger og smider ud.

Klimapartnerskabet for handel stod i 2017 samlet set for en direkte udledning på 140.000 ton CO2, et tal, der er faldet støt de seneste årtier. Til sammenligning udleder de danske husholdninger ifølge Danmarks Statistik 8.400.000 ton CO2 i 2017, inklusive energiforbruget hjemme i privaten.

“Hvis vi kan skubbe til forbrugerens adfærd, ud fra hvad vi frister med i butikkerne, så har det langt større indflydelse på Danmarks CO2-udledning, end hvis vi fokuserede på strømforbruget til vores frysere,” siger formanden for partnerskabet, Michael Løve, der er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen.

Allerstørst gevinst giver det selvfølgelig, hvis den enkelte ikke alene køber grønnere, men simpelthen forbruger mindre, for eksempel ved at købe færre varer, men af bedre kvalitet.

Concito har beregnet udledningen fra den gennemsnitlige danskers forbrug af blandt andet tøj, boligudstyr, byggematerialer og madvarer til 7,5 ton CO2 om året. Det svarer omtrent til to flyveture til og fra Bangkok.

Klimamærke på bordet efter kritik

Klimapartnerskabet for handel er inddelt i fem spor, der arbejder med henholdsvis madspild, emballage, tekstiler, klimaansvarlige værdikæder og sourcing (indkøb) samt forbrugerinformation. Mens formand Michael Løve har styringen i det sidstnævnte spor, har han udpeget fire andre erhvervsfolk til at stå i spidsen for de resterende. Se figur 2.

Fokus på forbrugerne er gennemgående i de fleste spor. Det gælder for eksempel i gruppen for madspild, hvor diskussionerne blandet andet drejer sig om, hvordan supermarkederne gennem emballage og pakningsstørrelse kan påvirke, hvor meget mad der smides ud. I tekstilsporet taler man blandt andet om, hvordan forbrugerne skal oplyses om at passe godt på tøjet for på den måde at øge holdbarheden og mindske forbruget af nyt tøj.

Det kan virke som en gratis omgang for butikkerne, men hvis det virker – og folk faktisk køber mindre nyt tøj – skal der tænkes kreativt for at holde omsætningen oppe. Det kan for eksempel være at lease tøjet ud og sætte mere fart under markedet for genbrugt tøj.

Dansk Industri deltager i sporene for klimaansvarlige værdikæder og sourcing, emballage og forbrugerinformation, og også her mener branchedirektør for handel i Dansk Industri, Sidsel Dyrholm Holst, at handelsvirksomhederne har et særligt ansvar, fordi de har så stor indflydelse på forbrugerne købsvaner:

“Hvad butikkerne sælger, hvor varerne står henne, og hvad der kommer i tilbudsaviserne, har indflydelse på, hvad folk køber. Også på hjemmesider kan der være gode muligheder for at guide kunderne til at vælge grønne alternativer. Så virksomhederne har et ansvar for at hjælpe med at anvise det grønne valg inden for deres egne rammer,” siger hun.

Regeringens kommissorium lægger op til, at partnerskabet ser på mulighederne for at påvirke hele værdikædens klimabelastning – fra leverandør til forbruger. Her lægges blandt andet vægt på madspild, emballage, produkternes levetid, varetransport og grøn e-handel.

Det åbner for en anden, vigtig diskussion: Hvordan dokumenterer man et produkts CO2-udledning fra vugge til grav?

Støtte til klimamærke trods tidligere kritik

Det oplagte svar er at udvikle et klimamærke, og derfor har det også været genstand for lange drøftelser i klimapartnerskabet, særlig i sporet for forbrugerinformation.

Ni af ti danskere ved, hvad Svanemærket, Ø-mærket og Nøglehulsmærket er, og samtidig er der et stigende antal, som ser efter mærkerne, når de handler ind, viser rundspørger fra YouGov. Spørgsmålet er, om man kan overføre den succes til et særligt klimamærke.

Den tidligere regering gjorde faktisk et behjertet forsøg. Klimamærket var en del af regeringens klima- og luftudspil i oktober 2018. Men efter et møde med detailhandlens aktører i marts sidste år, blev planerne skrottet, som vi tidligere har beskrevet her i Mandag Morgen.

Salling Group, Coop og Dagrofa var med til at lægge klimamærkeplanerne i graven sidste forår. Argumentet lød dengang, at det var for komplekst at lave et klimamærke på produktniveau. Men siden har Salling Group skiftet mening, og i november inviterede koncernen resten af detailbranchen til at samarbejde om en klimamærkeordning.

Salling Group Fondene donerede i december 1,7 millioner kroner til et projekt under den grønne tænketank Concito, der vil oprette en klimadatabase for fødevarer: et første skridt, der kan vise, om det overhovedet kan lade sig gøre at blive enige om en metodik, der både er håndterbar for butikker og forbrugere og samtidig giver et troværdigt og retvisende billede af den faktiske udledning fra en given vare. Planen er, at databasen skal være klar allerede inden årets udgang.

Dansk Industri, der også tidligere har været kritisk over for klimamærket, mener, at et selvstændigt klimamærke kan tage lang tid at få på plads. Samtidig er de skeptiske over for rent danske løsninger, forklarer Sidsel Dyrholm Holst fra DI:

“Hvis der skal laves et klimamærke, så er det rigtig vigtigt, at det bliver et internationalt mærke, for vores virksomheder er jo i international konkurrence. Så noget, der er udelukkende dansk fokuseret, det er ofte ikke så optimalt,” mener hun.

I EU er man i gang med at udvikle en metode til at bedømme varernes miljø- og klimabelastning blandt andet til klimamærker. En af metoderne kaldes product environmental footprint (PEF) og bygger på livscyklusanalyser. For eksempel måles en T-shirts klimaftryk på, hvor meget CO2 der udledes fra dyrkelse af bomuld, produktion af tekstilet, syning af tøjet, emballage, transport, vask og strygning og til sidst udsmidning.

Det er ikke nyt for EU at beskæftige sig med miljømærkning. Knap halvdelen af de danske forbrugere kender for eksempel EU-blomsten, der signalerer miljøvenlighed og færre kemikalier i varen. Men det er en tidskrævende vej at gå, hvis den danske regering ønsker hurtig handling, der kan gøre Danmark til frontløbernation og hjælpe til opfyldelsen af 70-procentsmålet her og nu.

Mere klima i miljømærker

Hos De Samvirkende Købmænd har tidligere erfaringer med klimamærker skabt en bekymring for at kaste sig ud i et produktbaseret klimamærke. Administrerende direktør John Wagner fremhæver for eksempel den britiske supermarkedskæde Tesco, som i 2008 forsøgte sig med et klimamærke, men måtte droppe det, da det viste sig at være administrativt dyrt, blandt andet fordi CO2-belastningen for produkterne svingede hele tiden.

Alligevel er John Wagner åben for idéen. Han mener dog, at man bør se på, om man kan indbygge stærke klimaparametre i de allerede eksisterende miljømærker, herunder svanen, blomsten og nøglehullet.

“Vi har jo en lang række mærker i forvejen, som brugerne allerede er bekendt med. Og så bør der være nogle officielle opgørelsesmetoder og standarder, som myndighederne lægger navn til,” siger han og fremhæver ligesom Dansk Industri et internationalt perspektiv.

DI’s Sidsel Dyrholm Holst er med på at se på de allerede eksisterende mærkers klimadimension.

“Det vil tage noget tid, før det europæiske arbejde kan udbredes. Derfor giver det mening, at vi også ser på de muligheder, vi har med de eksisterende klimamærker,” fortæller hun.

Michael Løve fra Netto International er klar over, at et klimamærke ikke er noget, der kan løse udfordringerne på den korte bane, selv om udviklingsarbejdet nu er sat i gang.  

“Lige nu er det i praksis noget nær umuligt at komme med en særlig retvisende måde at mærke varerne på. Vi har ikke tilstrækkelig indsigt på enkeltvareniveau,” siger han og fortsætter:

“Det, vi så har beskæftiget os med, er, hvilken information vi kan give forbrugeren på nuværende tidspunkt. Det er ikke på produktniveau, men nogle overordnede leveregler. Her ser vi helst, at myndighederne stiller sig bag nogle klimabud, som erhvervslivet så kan tage ansvar for at udbrede.”

Butikkerne skal selv købe klimavenligt

Men det er ikke kun forbrugeren, der træffer et valg i forhold til, hvilken tomat, køkkenrulle eller sweater de køber. Det gør butikkerne også, når de indkøber de varer, de stiller frem for kunderne.

Derfor har flere af sporene også fokus på, hvordan man kan gøre virksomhedernes indkøb grønnere.

I sporet for tekstil har der været særlig fokus på de udenlandske indkøb. I Danmark importerer vi størstedelen af forbruget af tekstiler og tøj. Mest af alt fra Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.

“Det handler egentlig om at få skabt en cirkulær tankegang. At få stillet nogle krav til producenterne, for eksempel gennem mærkningsordninger, så varerne er af god kvalitet og designet til at være mere holdbare eller til at kunne genanvendes, ud over at de også skal være produceret ansvarligt med mindst mulig negativ belastning for blandt andet miljø og klima,” siger CSR-chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Marie Busck.

CSR-chefen fremhæver, at den største udledning netop ligger i produktionen. Ifølge et svensk studie kommer omkring 80 procent af tøjets CO2-aftryk fra produktionen. Men genanvendelse og holdbarhed skal også ind i designfasen.

Den store udfordring bliver at undgå greenwashing, når det ene tøjbrand efter det andet lancerer nye, grønne kollektioner og ad den vej risikerer at holder tøjforbruget oppe med en falsk grøn samvittighed, sådan som klimaforskere og andre tidligere har advaret om i Mandag Morgen.  

Mindre transport, men ikke mindre import

Outsourcing af produktionen betyder, at stadigt flere varer transporteres tusindvis af kilometer, før de lander på de danske hylder. Ifølge Global Carbon Projekt er forskellen mellem Danmarks udledning inden for landegrænserne og danskernes fulde CO2-forbrug inklusive importen på 18 millioner ton CO2.

Alligevel ser det ikke ud til, at en begrænsning af import står højt på klimapartnerskabets løsningsliste. Det er simpelthen for dyrt for de fleste brancher at flytte produktionen hjem til de høje danske lønninger. Fokus i klimapartnerskabet er derfor i højere grad lagt på, hvordan man kan påvirke de udenlandske producenter.

Udledningerne fra den lange transport kan dog minimeres ved mere effektiv pakning af fragtcontainere, fly og lastbiler.

Den store udfordring at skabe et marked, hvor det betaler sig at tænke klimavenligt.

Blandt klimapartnerskabets aktører oplever man, at efterspørgslen på grønne varer vokser – også internationalt. Spørgsmålet er, om udviklingen får fart nok på ud fra branchens egen motivation alene. Ifølge en undersøgelse fra SMV Danmark er den største udfordring for de små og mellemstore virksomheder stadig, at kunderne efterspørger prisbilligt frem for grønt.

Cirkulær økonomi og ny teknologi kunne være en nøgle til at få genskabt en dansk tekstilproduktion, der både er mere klimavenlig i tilblivelsen og sparer transporten rundt om Jorden. Her kan vi hente inspiration fra vores nordiske nabolande, mener Dansk Mode & Textil.

“I blandt andet Sverige og Finland er man kommet længere med at udvikle teknologier til at genbruge tekstilfibre til at producere ny tekstil. Imens brænder vi herhjemme en stor del af virksomhedernes og husholdningernes tekstilaffald af. Hvis vi optimerer vores affaldssortering, så er der forretningsmuligheder at hente for danske virksomheder,” siger Marie Busck.

Men branchen kan næppe slippe afsted med kun at se på den CO2-udledning, der finder sted uden for butikkens egne skydedøre. Det erkender man også i klimapartnerskabet, hvor blandt andet sporet for madspild har sat fokus på især dagligvarebutikkernes udsmidning af mad.

De fem spor delte hver sine anbefalinger på et partnerskabsmøde sidst i februar. I sidste uge skulle sporlederne sætte sidste punktum i deres interne proces. Og inden 16. marts skal formand Michael Løve i samarbejde med sekretariatet i Dansk Erhverv udarbejde den samlede rapport til regeringen.

Klimaets kalender for handelslivet

Oktober 2018
Den tidligere regering udgiver klima- og luftudspillet ‘Sammen om en grønnere fremtid’. Her foreslås, at man indfører en klimamærkeordning på produkter i stil med Ø- eller nøglehulsmærket. Det opgives dog efter forgæves forsøg.

November 2018
I forbindelse med at handlen flytter fra fysiske butikker til e-handel, fremlægger den tidligere regerings vækstteam for handel og logistik sine anbefalinger til at styrke transporten og gøre den grønnere. Michael Løve er formand for vækstteamet.

Marts 2019
EU udpeger tekstiler som en prioriteret produktgruppe i den fremtidige EU-politik for cirkulær økonomi.

EU vedtager et direktiv, som skal mindske, at engangsplast ender i naturen. I direktivet indgår et forbud mod engangsplast i 2021.

April 2019
Concito udgiver en rapport, som sætter fokus på klimabelastningen fra danskernes madvaner. Rapporten viser blandt andet, at oksekød har et større CO2-udslip end tidligere antaget.

November 2019
Det Europæiske Miljøagentur udgiver en rapport om tekstiler og cirkulær økonomi, som blandt andet fremhæver modeindustriens aftryk.

Den nuværende regering udpeger Michael Løve, direktør for Netto International, som formand for klimapartnerskabet om handel.

December 2019
Klimapartnerskabet for handel afholder kickoffmøde med åben invitation, hvor styregrupperne blev præsenteret.

Salling Group donerer 1,7 millioner kroner til Concitos projekt ‘Den store klimadatabase’, som skal lave en offentlig tilgængelig oversigt over klimabelastningen for over 500 madvarer. Det forventes, at projektet afsluttes i efteråret 2020.

Januar 2020
Den nuværende regering udgiver en vækstplan for handel og logistik med fokus på at ruste de danske virksomheder til den grønne omstilling.

Dansk Industri udgiver sine anbefalinger til at styrke grønne offentlige indkøb.

SMV Danmarks medlemsundersøgelse om de små og mellemstore virksomheders grønne omstilling viser blandt andet, at 58 procent af medlemmerne mener, at regeringens klimamål er vigtige, men en fjerdedel mangler mere viden til klimavenlig udvikling.

Februar 2020
Dansk Industri og PostNord afholder konference om bæredygtig transport og levering af produkter fra e-handel.

Klimapartnerskabet for handel afholder topmøde i Køge, hvor styregrupperne præsenterer deres anbefalinger for hinanden.

Marts 2020
Fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen lancerer kampagnen ‘Madglade klimatips’, som skal gøre borgerne madvaner mere klimavenlige.

Deadline for klimapartnerskabets anbefalinger til regeringen.

Januar 2021
Fødevareministeriet fremlægger nye kostråd med klimafokus.

Januar 2025
Inden det nye år er skudt i gang, skal hvert EU-land have en strategi for, hvordan producenterne kan pålægges et større ansvar for, at deres emballage kan genanvendes.

,

Forrige artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Næste artikel Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.