Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Erhvervslivet i klimasporet

En tomat er ikke bare en tomat. Den kan være danskdyrket i et opvarmet drivhus eller transporteret fra Spanien. Den kan være pakket ind i tre lag plastik eller i en genanvendelig papbakke – eller slet ikke pakket ind. Den kan også være del af en vegetarisk ret som alternativ til oksekødslasagnen.

Og netop hvordan man får kunden til at vælge den mest klimavenlige tomat, er fokus for klimapartnerskabet for handel.

Den udledning, som klimapartnerskabet for handel ellers formelt set står for i regeringens opgørelser, er knyttet til supermarkedets, købmandens og tøjbutikkens direkte udledning fra opvarmning af butikken, lys i loftet eller køling i diskene. Udledning fra transport ligger dog i andre klimapartnerskaber.

Men her har branchen faktisk allerede sparet så meget på energien, at den kun mangler 11.000 ton CO2 for at nå 2030-målet.

Derfor har klimapartnerskabet sat sig for at se på en meget større CO2-byrde: udledningen fra produktionen af de varer, som butikkens kunder køber, bruger og smider ud.

Klimapartnerskabet for handel stod i 2017 samlet set for en direkte udledning på 140.000 ton CO2, et tal, der er faldet støt de seneste årtier. Til sammenligning udleder de danske husholdninger ifølge Danmarks Statistik 8.400.000 ton CO2 i 2017, inklusive energiforbruget hjemme i privaten.

“Hvis vi kan skubbe til forbrugerens adfærd, ud fra hvad vi frister med i butikkerne, så har det langt større indflydelse på Danmarks CO2-udledning, end hvis vi fokuserede på strømforbruget til vores frysere,” siger formanden for partnerskabet, Michael Løve, der er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen.

Allerstørst gevinst giver det selvfølgelig, hvis den enkelte ikke alene køber grønnere, men simpelthen forbruger mindre, for eksempel ved at købe færre varer, men af bedre kvalitet.

Concito har beregnet udledningen fra den gennemsnitlige danskers forbrug af blandt andet tøj, boligudstyr, byggematerialer og madvarer til 7,5 ton CO2 om året. Det svarer omtrent til to flyveture til og fra Bangkok.

Klimamærke på bordet efter kritik

Klimapartnerskabet for handel er inddelt i fem spor, der arbejder med henholdsvis madspild, emballage, tekstiler, klimaansvarlige værdikæder og sourcing (indkøb) samt forbrugerinformation. Mens formand Michael Løve har styringen i det sidstnævnte spor, har han udpeget fire andre erhvervsfolk til at stå i spidsen for de resterende. Se figur 2.

Fokus på forbrugerne er gennemgående i de fleste spor. Det gælder for eksempel i gruppen for madspild, hvor diskussionerne blandet andet drejer sig om, hvordan supermarkederne gennem emballage og pakningsstørrelse kan påvirke, hvor meget mad der smides ud. I tekstilsporet taler man blandt andet om, hvordan forbrugerne skal oplyses om at passe godt på tøjet for på den måde at øge holdbarheden og mindske forbruget af nyt tøj.

Det kan virke som en gratis omgang for butikkerne, men hvis det virker – og folk faktisk køber mindre nyt tøj – skal der tænkes kreativt for at holde omsætningen oppe. Det kan for eksempel være at lease tøjet ud og sætte mere fart under markedet for genbrugt tøj.

Dansk Industri deltager i sporene for klimaansvarlige værdikæder og sourcing, emballage og forbrugerinformation, og også her mener branchedirektør for handel i Dansk Industri, Sidsel Dyrholm Holst, at handelsvirksomhederne har et særligt ansvar, fordi de har så stor indflydelse på forbrugerne købsvaner:

“Hvad butikkerne sælger, hvor varerne står henne, og hvad der kommer i tilbudsaviserne, har indflydelse på, hvad folk køber. Også på hjemmesider kan der være gode muligheder for at guide kunderne til at vælge grønne alternativer. Så virksomhederne har et ansvar for at hjælpe med at anvise det grønne valg inden for deres egne rammer,” siger hun.

Regeringens kommissorium lægger op til, at partnerskabet ser på mulighederne for at påvirke hele værdikædens klimabelastning – fra leverandør til forbruger. Her lægges blandt andet vægt på madspild, emballage, produkternes levetid, varetransport og grøn e-handel.

Det åbner for en anden, vigtig diskussion: Hvordan dokumenterer man et produkts CO2-udledning fra vugge til grav?

Støtte til klimamærke trods tidligere kritik

Det oplagte svar er at udvikle et klimamærke, og derfor har det også været genstand for lange drøftelser i klimapartnerskabet, særlig i sporet for forbrugerinformation.

Ni af ti danskere ved, hvad Svanemærket, Ø-mærket og Nøglehulsmærket er, og samtidig er der et stigende antal, som ser efter mærkerne, når de handler ind, viser rundspørger fra YouGov. Spørgsmålet er, om man kan overføre den succes til et særligt klimamærke.

Den tidligere regering gjorde faktisk et behjertet forsøg. Klimamærket var en del af regeringens klima- og luftudspil i oktober 2018. Men efter et møde med detailhandlens aktører i marts sidste år, blev planerne skrottet, som vi tidligere har beskrevet her i Mandag Morgen.

Salling Group, Coop og Dagrofa var med til at lægge klimamærkeplanerne i graven sidste forår. Argumentet lød dengang, at det var for komplekst at lave et klimamærke på produktniveau. Men siden har Salling Group skiftet mening, og i november inviterede koncernen resten af detailbranchen til at samarbejde om en klimamærkeordning.

Salling Group Fondene donerede i december 1,7 millioner kroner til et projekt under den grønne tænketank Concito, der vil oprette en klimadatabase for fødevarer: et første skridt, der kan vise, om det overhovedet kan lade sig gøre at blive enige om en metodik, der både er håndterbar for butikker og forbrugere og samtidig giver et troværdigt og retvisende billede af den faktiske udledning fra en given vare. Planen er, at databasen skal være klar allerede inden årets udgang.

Dansk Industri, der også tidligere har været kritisk over for klimamærket, mener, at et selvstændigt klimamærke kan tage lang tid at få på plads. Samtidig er de skeptiske over for rent danske løsninger, forklarer Sidsel Dyrholm Holst fra DI:

“Hvis der skal laves et klimamærke, så er det rigtig vigtigt, at det bliver et internationalt mærke, for vores virksomheder er jo i international konkurrence. Så noget, der er udelukkende dansk fokuseret, det er ofte ikke så optimalt,” mener hun.

I EU er man i gang med at udvikle en metode til at bedømme varernes miljø- og klimabelastning blandt andet til klimamærker. En af metoderne kaldes product environmental footprint (PEF) og bygger på livscyklusanalyser. For eksempel måles en T-shirts klimaftryk på, hvor meget CO2 der udledes fra dyrkelse af bomuld, produktion af tekstilet, syning af tøjet, emballage, transport, vask og strygning og til sidst udsmidning.

Det er ikke nyt for EU at beskæftige sig med miljømærkning. Knap halvdelen af de danske forbrugere kender for eksempel EU-blomsten, der signalerer miljøvenlighed og færre kemikalier i varen. Men det er en tidskrævende vej at gå, hvis den danske regering ønsker hurtig handling, der kan gøre Danmark til frontløbernation og hjælpe til opfyldelsen af 70-procentsmålet her og nu.

Mere klima i miljømærker

Hos De Samvirkende Købmænd har tidligere erfaringer med klimamærker skabt en bekymring for at kaste sig ud i et produktbaseret klimamærke. Administrerende direktør John Wagner fremhæver for eksempel den britiske supermarkedskæde Tesco, som i 2008 forsøgte sig med et klimamærke, men måtte droppe det, da det viste sig at være administrativt dyrt, blandt andet fordi CO2-belastningen for produkterne svingede hele tiden.

Alligevel er John Wagner åben for idéen. Han mener dog, at man bør se på, om man kan indbygge stærke klimaparametre i de allerede eksisterende miljømærker, herunder svanen, blomsten og nøglehullet.

“Vi har jo en lang række mærker i forvejen, som brugerne allerede er bekendt med. Og så bør der være nogle officielle opgørelsesmetoder og standarder, som myndighederne lægger navn til,” siger han og fremhæver ligesom Dansk Industri et internationalt perspektiv.

DI’s Sidsel Dyrholm Holst er med på at se på de allerede eksisterende mærkers klimadimension.

“Det vil tage noget tid, før det europæiske arbejde kan udbredes. Derfor giver det mening, at vi også ser på de muligheder, vi har med de eksisterende klimamærker,” fortæller hun.

Michael Løve fra Netto International er klar over, at et klimamærke ikke er noget, der kan løse udfordringerne på den korte bane, selv om udviklingsarbejdet nu er sat i gang.  

“Lige nu er det i praksis noget nær umuligt at komme med en særlig retvisende måde at mærke varerne på. Vi har ikke tilstrækkelig indsigt på enkeltvareniveau,” siger han og fortsætter:

“Det, vi så har beskæftiget os med, er, hvilken information vi kan give forbrugeren på nuværende tidspunkt. Det er ikke på produktniveau, men nogle overordnede leveregler. Her ser vi helst, at myndighederne stiller sig bag nogle klimabud, som erhvervslivet så kan tage ansvar for at udbrede.”

Butikkerne skal selv købe klimavenligt

Men det er ikke kun forbrugeren, der træffer et valg i forhold til, hvilken tomat, køkkenrulle eller sweater de køber. Det gør butikkerne også, når de indkøber de varer, de stiller frem for kunderne.

Derfor har flere af sporene også fokus på, hvordan man kan gøre virksomhedernes indkøb grønnere.

I sporet for tekstil har der været særlig fokus på de udenlandske indkøb. I Danmark importerer vi størstedelen af forbruget af tekstiler og tøj. Mest af alt fra Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.

“Det handler egentlig om at få skabt en cirkulær tankegang. At få stillet nogle krav til producenterne, for eksempel gennem mærkningsordninger, så varerne er af god kvalitet og designet til at være mere holdbare eller til at kunne genanvendes, ud over at de også skal være produceret ansvarligt med mindst mulig negativ belastning for blandt andet miljø og klima,” siger CSR-chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Marie Busck.

CSR-chefen fremhæver, at den største udledning netop ligger i produktionen. Ifølge et svensk studie kommer omkring 80 procent af tøjets CO2-aftryk fra produktionen. Men genanvendelse og holdbarhed skal også ind i designfasen.

Den store udfordring bliver at undgå greenwashing, når det ene tøjbrand efter det andet lancerer nye, grønne kollektioner og ad den vej risikerer at holder tøjforbruget oppe med en falsk grøn samvittighed, sådan som klimaforskere og andre tidligere har advaret om i Mandag Morgen.  

Mindre transport, men ikke mindre import

Outsourcing af produktionen betyder, at stadigt flere varer transporteres tusindvis af kilometer, før de lander på de danske hylder. Ifølge Global Carbon Projekt er forskellen mellem Danmarks udledning inden for landegrænserne og danskernes fulde CO2-forbrug inklusive importen på 18 millioner ton CO2.

Alligevel ser det ikke ud til, at en begrænsning af import står højt på klimapartnerskabets løsningsliste. Det er simpelthen for dyrt for de fleste brancher at flytte produktionen hjem til de høje danske lønninger. Fokus i klimapartnerskabet er derfor i højere grad lagt på, hvordan man kan påvirke de udenlandske producenter.

Udledningerne fra den lange transport kan dog minimeres ved mere effektiv pakning af fragtcontainere, fly og lastbiler.

Den store udfordring at skabe et marked, hvor det betaler sig at tænke klimavenligt.

Blandt klimapartnerskabets aktører oplever man, at efterspørgslen på grønne varer vokser – også internationalt. Spørgsmålet er, om udviklingen får fart nok på ud fra branchens egen motivation alene. Ifølge en undersøgelse fra SMV Danmark er den største udfordring for de små og mellemstore virksomheder stadig, at kunderne efterspørger prisbilligt frem for grønt.

Cirkulær økonomi og ny teknologi kunne være en nøgle til at få genskabt en dansk tekstilproduktion, der både er mere klimavenlig i tilblivelsen og sparer transporten rundt om Jorden. Her kan vi hente inspiration fra vores nordiske nabolande, mener Dansk Mode & Textil.

“I blandt andet Sverige og Finland er man kommet længere med at udvikle teknologier til at genbruge tekstilfibre til at producere ny tekstil. Imens brænder vi herhjemme en stor del af virksomhedernes og husholdningernes tekstilaffald af. Hvis vi optimerer vores affaldssortering, så er der forretningsmuligheder at hente for danske virksomheder,” siger Marie Busck.

Men branchen kan næppe slippe afsted med kun at se på den CO2-udledning, der finder sted uden for butikkens egne skydedøre. Det erkender man også i klimapartnerskabet, hvor blandt andet sporet for madspild har sat fokus på især dagligvarebutikkernes udsmidning af mad.

De fem spor delte hver sine anbefalinger på et partnerskabsmøde sidst i februar. I sidste uge skulle sporlederne sætte sidste punktum i deres interne proces. Og inden 16. marts skal formand Michael Løve i samarbejde med sekretariatet i Dansk Erhverv udarbejde den samlede rapport til regeringen.

Klimaets kalender for handelslivet

Oktober 2018
Den tidligere regering udgiver klima- og luftudspillet ‘Sammen om en grønnere fremtid’. Her foreslås, at man indfører en klimamærkeordning på produkter i stil med Ø- eller nøglehulsmærket. Det opgives dog efter forgæves forsøg.

November 2018
I forbindelse med at handlen flytter fra fysiske butikker til e-handel, fremlægger den tidligere regerings vækstteam for handel og logistik sine anbefalinger til at styrke transporten og gøre den grønnere. Michael Løve er formand for vækstteamet.

Marts 2019
EU udpeger tekstiler som en prioriteret produktgruppe i den fremtidige EU-politik for cirkulær økonomi.

EU vedtager et direktiv, som skal mindske, at engangsplast ender i naturen. I direktivet indgår et forbud mod engangsplast i 2021.

April 2019
Concito udgiver en rapport, som sætter fokus på klimabelastningen fra danskernes madvaner. Rapporten viser blandt andet, at oksekød har et større CO2-udslip end tidligere antaget.

November 2019
Det Europæiske Miljøagentur udgiver en rapport om tekstiler og cirkulær økonomi, som blandt andet fremhæver modeindustriens aftryk.

Den nuværende regering udpeger Michael Løve, direktør for Netto International, som formand for klimapartnerskabet om handel.

December 2019
Klimapartnerskabet for handel afholder kickoffmøde med åben invitation, hvor styregrupperne blev præsenteret.

Salling Group donerer 1,7 millioner kroner til Concitos projekt ‘Den store klimadatabase’, som skal lave en offentlig tilgængelig oversigt over klimabelastningen for over 500 madvarer. Det forventes, at projektet afsluttes i efteråret 2020.

Januar 2020
Den nuværende regering udgiver en vækstplan for handel og logistik med fokus på at ruste de danske virksomheder til den grønne omstilling.

Dansk Industri udgiver sine anbefalinger til at styrke grønne offentlige indkøb.

SMV Danmarks medlemsundersøgelse om de små og mellemstore virksomheders grønne omstilling viser blandt andet, at 58 procent af medlemmerne mener, at regeringens klimamål er vigtige, men en fjerdedel mangler mere viden til klimavenlig udvikling.

Februar 2020
Dansk Industri og PostNord afholder konference om bæredygtig transport og levering af produkter fra e-handel.

Klimapartnerskabet for handel afholder topmøde i Køge, hvor styregrupperne præsenterer deres anbefalinger for hinanden.

Marts 2020
Fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen lancerer kampagnen ‘Madglade klimatips’, som skal gøre borgerne madvaner mere klimavenlige.

Deadline for klimapartnerskabets anbefalinger til regeringen.

Januar 2021
Fødevareministeriet fremlægger nye kostråd med klimafokus.

Januar 2025
Inden det nye år er skudt i gang, skal hvert EU-land have en strategi for, hvordan producenterne kan pålægges et større ansvar for, at deres emballage kan genanvendes.

,

Forrige artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Næste artikel Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.