Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Erhvervslivet i klimasporet

En tomat er ikke bare en tomat. Den kan være danskdyrket i et opvarmet drivhus eller transporteret fra Spanien. Den kan være pakket ind i tre lag plastik eller i en genanvendelig papbakke – eller slet ikke pakket ind. Den kan også være del af en vegetarisk ret som alternativ til oksekødslasagnen.

Og netop hvordan man får kunden til at vælge den mest klimavenlige tomat, er fokus for klimapartnerskabet for handel.

Den udledning, som klimapartnerskabet for handel ellers formelt set står for i regeringens opgørelser, er knyttet til supermarkedets, købmandens og tøjbutikkens direkte udledning fra opvarmning af butikken, lys i loftet eller køling i diskene. Udledning fra transport ligger dog i andre klimapartnerskaber.

Men her har branchen faktisk allerede sparet så meget på energien, at den kun mangler 11.000 ton CO2 for at nå 2030-målet.

Derfor har klimapartnerskabet sat sig for at se på en meget større CO2-byrde: udledningen fra produktionen af de varer, som butikkens kunder køber, bruger og smider ud.

Klimapartnerskabet for handel stod i 2017 samlet set for en direkte udledning på 140.000 ton CO2, et tal, der er faldet støt de seneste årtier. Til sammenligning udleder de danske husholdninger ifølge Danmarks Statistik 8.400.000 ton CO2 i 2017, inklusive energiforbruget hjemme i privaten.

“Hvis vi kan skubbe til forbrugerens adfærd, ud fra hvad vi frister med i butikkerne, så har det langt større indflydelse på Danmarks CO2-udledning, end hvis vi fokuserede på strømforbruget til vores frysere,” siger formanden for partnerskabet, Michael Løve, der er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen.

Allerstørst gevinst giver det selvfølgelig, hvis den enkelte ikke alene køber grønnere, men simpelthen forbruger mindre, for eksempel ved at købe færre varer, men af bedre kvalitet.

Concito har beregnet udledningen fra den gennemsnitlige danskers forbrug af blandt andet tøj, boligudstyr, byggematerialer og madvarer til 7,5 ton CO2 om året. Det svarer omtrent til to flyveture til og fra Bangkok.

Klimamærke på bordet efter kritik

Klimapartnerskabet for handel er inddelt i fem spor, der arbejder med henholdsvis madspild, emballage, tekstiler, klimaansvarlige værdikæder og sourcing (indkøb) samt forbrugerinformation. Mens formand Michael Løve har styringen i det sidstnævnte spor, har han udpeget fire andre erhvervsfolk til at stå i spidsen for de resterende. Se figur 2.

Fokus på forbrugerne er gennemgående i de fleste spor. Det gælder for eksempel i gruppen for madspild, hvor diskussionerne blandet andet drejer sig om, hvordan supermarkederne gennem emballage og pakningsstørrelse kan påvirke, hvor meget mad der smides ud. I tekstilsporet taler man blandt andet om, hvordan forbrugerne skal oplyses om at passe godt på tøjet for på den måde at øge holdbarheden og mindske forbruget af nyt tøj.

Det kan virke som en gratis omgang for butikkerne, men hvis det virker – og folk faktisk køber mindre nyt tøj – skal der tænkes kreativt for at holde omsætningen oppe. Det kan for eksempel være at lease tøjet ud og sætte mere fart under markedet for genbrugt tøj.

Dansk Industri deltager i sporene for klimaansvarlige værdikæder og sourcing, emballage og forbrugerinformation, og også her mener branchedirektør for handel i Dansk Industri, Sidsel Dyrholm Holst, at handelsvirksomhederne har et særligt ansvar, fordi de har så stor indflydelse på forbrugerne købsvaner:

“Hvad butikkerne sælger, hvor varerne står henne, og hvad der kommer i tilbudsaviserne, har indflydelse på, hvad folk køber. Også på hjemmesider kan der være gode muligheder for at guide kunderne til at vælge grønne alternativer. Så virksomhederne har et ansvar for at hjælpe med at anvise det grønne valg inden for deres egne rammer,” siger hun.

Regeringens kommissorium lægger op til, at partnerskabet ser på mulighederne for at påvirke hele værdikædens klimabelastning – fra leverandør til forbruger. Her lægges blandt andet vægt på madspild, emballage, produkternes levetid, varetransport og grøn e-handel.

Det åbner for en anden, vigtig diskussion: Hvordan dokumenterer man et produkts CO2-udledning fra vugge til grav?

Støtte til klimamærke trods tidligere kritik

Det oplagte svar er at udvikle et klimamærke, og derfor har det også været genstand for lange drøftelser i klimapartnerskabet, særlig i sporet for forbrugerinformation.

Ni af ti danskere ved, hvad Svanemærket, Ø-mærket og Nøglehulsmærket er, og samtidig er der et stigende antal, som ser efter mærkerne, når de handler ind, viser rundspørger fra YouGov. Spørgsmålet er, om man kan overføre den succes til et særligt klimamærke.

Den tidligere regering gjorde faktisk et behjertet forsøg. Klimamærket var en del af regeringens klima- og luftudspil i oktober 2018. Men efter et møde med detailhandlens aktører i marts sidste år, blev planerne skrottet, som vi tidligere har beskrevet her i Mandag Morgen.

Salling Group, Coop og Dagrofa var med til at lægge klimamærkeplanerne i graven sidste forår. Argumentet lød dengang, at det var for komplekst at lave et klimamærke på produktniveau. Men siden har Salling Group skiftet mening, og i november inviterede koncernen resten af detailbranchen til at samarbejde om en klimamærkeordning.

Salling Group Fondene donerede i december 1,7 millioner kroner til et projekt under den grønne tænketank Concito, der vil oprette en klimadatabase for fødevarer: et første skridt, der kan vise, om det overhovedet kan lade sig gøre at blive enige om en metodik, der både er håndterbar for butikker og forbrugere og samtidig giver et troværdigt og retvisende billede af den faktiske udledning fra en given vare. Planen er, at databasen skal være klar allerede inden årets udgang.

Dansk Industri, der også tidligere har været kritisk over for klimamærket, mener, at et selvstændigt klimamærke kan tage lang tid at få på plads. Samtidig er de skeptiske over for rent danske løsninger, forklarer Sidsel Dyrholm Holst fra DI:

“Hvis der skal laves et klimamærke, så er det rigtig vigtigt, at det bliver et internationalt mærke, for vores virksomheder er jo i international konkurrence. Så noget, der er udelukkende dansk fokuseret, det er ofte ikke så optimalt,” mener hun.

I EU er man i gang med at udvikle en metode til at bedømme varernes miljø- og klimabelastning blandt andet til klimamærker. En af metoderne kaldes product environmental footprint (PEF) og bygger på livscyklusanalyser. For eksempel måles en T-shirts klimaftryk på, hvor meget CO2 der udledes fra dyrkelse af bomuld, produktion af tekstilet, syning af tøjet, emballage, transport, vask og strygning og til sidst udsmidning.

Det er ikke nyt for EU at beskæftige sig med miljømærkning. Knap halvdelen af de danske forbrugere kender for eksempel EU-blomsten, der signalerer miljøvenlighed og færre kemikalier i varen. Men det er en tidskrævende vej at gå, hvis den danske regering ønsker hurtig handling, der kan gøre Danmark til frontløbernation og hjælpe til opfyldelsen af 70-procentsmålet her og nu.

Mere klima i miljømærker

Hos De Samvirkende Købmænd har tidligere erfaringer med klimamærker skabt en bekymring for at kaste sig ud i et produktbaseret klimamærke. Administrerende direktør John Wagner fremhæver for eksempel den britiske supermarkedskæde Tesco, som i 2008 forsøgte sig med et klimamærke, men måtte droppe det, da det viste sig at være administrativt dyrt, blandt andet fordi CO2-belastningen for produkterne svingede hele tiden.

Alligevel er John Wagner åben for idéen. Han mener dog, at man bør se på, om man kan indbygge stærke klimaparametre i de allerede eksisterende miljømærker, herunder svanen, blomsten og nøglehullet.

“Vi har jo en lang række mærker i forvejen, som brugerne allerede er bekendt med. Og så bør der være nogle officielle opgørelsesmetoder og standarder, som myndighederne lægger navn til,” siger han og fremhæver ligesom Dansk Industri et internationalt perspektiv.

DI’s Sidsel Dyrholm Holst er med på at se på de allerede eksisterende mærkers klimadimension.

“Det vil tage noget tid, før det europæiske arbejde kan udbredes. Derfor giver det mening, at vi også ser på de muligheder, vi har med de eksisterende klimamærker,” fortæller hun.

Michael Løve fra Netto International er klar over, at et klimamærke ikke er noget, der kan løse udfordringerne på den korte bane, selv om udviklingsarbejdet nu er sat i gang.  

“Lige nu er det i praksis noget nær umuligt at komme med en særlig retvisende måde at mærke varerne på. Vi har ikke tilstrækkelig indsigt på enkeltvareniveau,” siger han og fortsætter:

“Det, vi så har beskæftiget os med, er, hvilken information vi kan give forbrugeren på nuværende tidspunkt. Det er ikke på produktniveau, men nogle overordnede leveregler. Her ser vi helst, at myndighederne stiller sig bag nogle klimabud, som erhvervslivet så kan tage ansvar for at udbrede.”

Butikkerne skal selv købe klimavenligt

Men det er ikke kun forbrugeren, der træffer et valg i forhold til, hvilken tomat, køkkenrulle eller sweater de køber. Det gør butikkerne også, når de indkøber de varer, de stiller frem for kunderne.

Derfor har flere af sporene også fokus på, hvordan man kan gøre virksomhedernes indkøb grønnere.

I sporet for tekstil har der været særlig fokus på de udenlandske indkøb. I Danmark importerer vi størstedelen af forbruget af tekstiler og tøj. Mest af alt fra Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.

“Det handler egentlig om at få skabt en cirkulær tankegang. At få stillet nogle krav til producenterne, for eksempel gennem mærkningsordninger, så varerne er af god kvalitet og designet til at være mere holdbare eller til at kunne genanvendes, ud over at de også skal være produceret ansvarligt med mindst mulig negativ belastning for blandt andet miljø og klima,” siger CSR-chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Marie Busck.

CSR-chefen fremhæver, at den største udledning netop ligger i produktionen. Ifølge et svensk studie kommer omkring 80 procent af tøjets CO2-aftryk fra produktionen. Men genanvendelse og holdbarhed skal også ind i designfasen.

Den store udfordring bliver at undgå greenwashing, når det ene tøjbrand efter det andet lancerer nye, grønne kollektioner og ad den vej risikerer at holder tøjforbruget oppe med en falsk grøn samvittighed, sådan som klimaforskere og andre tidligere har advaret om i Mandag Morgen.  

Mindre transport, men ikke mindre import

Outsourcing af produktionen betyder, at stadigt flere varer transporteres tusindvis af kilometer, før de lander på de danske hylder. Ifølge Global Carbon Projekt er forskellen mellem Danmarks udledning inden for landegrænserne og danskernes fulde CO2-forbrug inklusive importen på 18 millioner ton CO2.

Alligevel ser det ikke ud til, at en begrænsning af import står højt på klimapartnerskabets løsningsliste. Det er simpelthen for dyrt for de fleste brancher at flytte produktionen hjem til de høje danske lønninger. Fokus i klimapartnerskabet er derfor i højere grad lagt på, hvordan man kan påvirke de udenlandske producenter.

Udledningerne fra den lange transport kan dog minimeres ved mere effektiv pakning af fragtcontainere, fly og lastbiler.

Den store udfordring at skabe et marked, hvor det betaler sig at tænke klimavenligt.

Blandt klimapartnerskabets aktører oplever man, at efterspørgslen på grønne varer vokser – også internationalt. Spørgsmålet er, om udviklingen får fart nok på ud fra branchens egen motivation alene. Ifølge en undersøgelse fra SMV Danmark er den største udfordring for de små og mellemstore virksomheder stadig, at kunderne efterspørger prisbilligt frem for grønt.

Cirkulær økonomi og ny teknologi kunne være en nøgle til at få genskabt en dansk tekstilproduktion, der både er mere klimavenlig i tilblivelsen og sparer transporten rundt om Jorden. Her kan vi hente inspiration fra vores nordiske nabolande, mener Dansk Mode & Textil.

“I blandt andet Sverige og Finland er man kommet længere med at udvikle teknologier til at genbruge tekstilfibre til at producere ny tekstil. Imens brænder vi herhjemme en stor del af virksomhedernes og husholdningernes tekstilaffald af. Hvis vi optimerer vores affaldssortering, så er der forretningsmuligheder at hente for danske virksomheder,” siger Marie Busck.

Men branchen kan næppe slippe afsted med kun at se på den CO2-udledning, der finder sted uden for butikkens egne skydedøre. Det erkender man også i klimapartnerskabet, hvor blandt andet sporet for madspild har sat fokus på især dagligvarebutikkernes udsmidning af mad.

De fem spor delte hver sine anbefalinger på et partnerskabsmøde sidst i februar. I sidste uge skulle sporlederne sætte sidste punktum i deres interne proces. Og inden 16. marts skal formand Michael Løve i samarbejde med sekretariatet i Dansk Erhverv udarbejde den samlede rapport til regeringen.

Klimaets kalender for handelslivet

Oktober 2018
Den tidligere regering udgiver klima- og luftudspillet ‘Sammen om en grønnere fremtid’. Her foreslås, at man indfører en klimamærkeordning på produkter i stil med Ø- eller nøglehulsmærket. Det opgives dog efter forgæves forsøg.

November 2018
I forbindelse med at handlen flytter fra fysiske butikker til e-handel, fremlægger den tidligere regerings vækstteam for handel og logistik sine anbefalinger til at styrke transporten og gøre den grønnere. Michael Løve er formand for vækstteamet.

Marts 2019
EU udpeger tekstiler som en prioriteret produktgruppe i den fremtidige EU-politik for cirkulær økonomi.

EU vedtager et direktiv, som skal mindske, at engangsplast ender i naturen. I direktivet indgår et forbud mod engangsplast i 2021.

April 2019
Concito udgiver en rapport, som sætter fokus på klimabelastningen fra danskernes madvaner. Rapporten viser blandt andet, at oksekød har et større CO2-udslip end tidligere antaget.

November 2019
Det Europæiske Miljøagentur udgiver en rapport om tekstiler og cirkulær økonomi, som blandt andet fremhæver modeindustriens aftryk.

Den nuværende regering udpeger Michael Løve, direktør for Netto International, som formand for klimapartnerskabet om handel.

December 2019
Klimapartnerskabet for handel afholder kickoffmøde med åben invitation, hvor styregrupperne blev præsenteret.

Salling Group donerer 1,7 millioner kroner til Concitos projekt ‘Den store klimadatabase’, som skal lave en offentlig tilgængelig oversigt over klimabelastningen for over 500 madvarer. Det forventes, at projektet afsluttes i efteråret 2020.

Januar 2020
Den nuværende regering udgiver en vækstplan for handel og logistik med fokus på at ruste de danske virksomheder til den grønne omstilling.

Dansk Industri udgiver sine anbefalinger til at styrke grønne offentlige indkøb.

SMV Danmarks medlemsundersøgelse om de små og mellemstore virksomheders grønne omstilling viser blandt andet, at 58 procent af medlemmerne mener, at regeringens klimamål er vigtige, men en fjerdedel mangler mere viden til klimavenlig udvikling.

Februar 2020
Dansk Industri og PostNord afholder konference om bæredygtig transport og levering af produkter fra e-handel.

Klimapartnerskabet for handel afholder topmøde i Køge, hvor styregrupperne præsenterer deres anbefalinger for hinanden.

Marts 2020
Fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen lancerer kampagnen ‘Madglade klimatips’, som skal gøre borgerne madvaner mere klimavenlige.

Deadline for klimapartnerskabets anbefalinger til regeringen.

Januar 2021
Fødevareministeriet fremlægger nye kostråd med klimafokus.

Januar 2025
Inden det nye år er skudt i gang, skal hvert EU-land have en strategi for, hvordan producenterne kan pålægges et større ansvar for, at deres emballage kan genanvendes.

,

Forrige artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Næste artikel Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.