Handelspartnerskabet: Vi skal først og fremmest lede forbrugerne til det grønne valg

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Erhvervslivet i klimasporet

En tomat er ikke bare en tomat. Den kan være danskdyrket i et opvarmet drivhus eller transporteret fra Spanien. Den kan være pakket ind i tre lag plastik eller i en genanvendelig papbakke – eller slet ikke pakket ind. Den kan også være del af en vegetarisk ret som alternativ til oksekødslasagnen.

Og netop hvordan man får kunden til at vælge den mest klimavenlige tomat, er fokus for klimapartnerskabet for handel.

Den udledning, som klimapartnerskabet for handel ellers formelt set står for i regeringens opgørelser, er knyttet til supermarkedets, købmandens og tøjbutikkens direkte udledning fra opvarmning af butikken, lys i loftet eller køling i diskene. Udledning fra transport ligger dog i andre klimapartnerskaber.

Men her har branchen faktisk allerede sparet så meget på energien, at den kun mangler 11.000 ton CO2 for at nå 2030-målet.

Derfor har klimapartnerskabet sat sig for at se på en meget større CO2-byrde: udledningen fra produktionen af de varer, som butikkens kunder køber, bruger og smider ud.

Klimapartnerskabet for handel stod i 2017 samlet set for en direkte udledning på 140.000 ton CO2, et tal, der er faldet støt de seneste årtier. Til sammenligning udleder de danske husholdninger ifølge Danmarks Statistik 8.400.000 ton CO2 i 2017, inklusive energiforbruget hjemme i privaten.

“Hvis vi kan skubbe til forbrugerens adfærd, ud fra hvad vi frister med i butikkerne, så har det langt større indflydelse på Danmarks CO2-udledning, end hvis vi fokuserede på strømforbruget til vores frysere,” siger formanden for partnerskabet, Michael Løve, der er direktør i Netto International under Salling Group-koncernen.

Allerstørst gevinst giver det selvfølgelig, hvis den enkelte ikke alene køber grønnere, men simpelthen forbruger mindre, for eksempel ved at købe færre varer, men af bedre kvalitet.

Concito har beregnet udledningen fra den gennemsnitlige danskers forbrug af blandt andet tøj, boligudstyr, byggematerialer og madvarer til 7,5 ton CO2 om året. Det svarer omtrent til to flyveture til og fra Bangkok.

Klimamærke på bordet efter kritik

Klimapartnerskabet for handel er inddelt i fem spor, der arbejder med henholdsvis madspild, emballage, tekstiler, klimaansvarlige værdikæder og sourcing (indkøb) samt forbrugerinformation. Mens formand Michael Løve har styringen i det sidstnævnte spor, har han udpeget fire andre erhvervsfolk til at stå i spidsen for de resterende. Se figur 2.

Fokus på forbrugerne er gennemgående i de fleste spor. Det gælder for eksempel i gruppen for madspild, hvor diskussionerne blandet andet drejer sig om, hvordan supermarkederne gennem emballage og pakningsstørrelse kan påvirke, hvor meget mad der smides ud. I tekstilsporet taler man blandt andet om, hvordan forbrugerne skal oplyses om at passe godt på tøjet for på den måde at øge holdbarheden og mindske forbruget af nyt tøj.

Det kan virke som en gratis omgang for butikkerne, men hvis det virker – og folk faktisk køber mindre nyt tøj – skal der tænkes kreativt for at holde omsætningen oppe. Det kan for eksempel være at lease tøjet ud og sætte mere fart under markedet for genbrugt tøj.

Dansk Industri deltager i sporene for klimaansvarlige værdikæder og sourcing, emballage og forbrugerinformation, og også her mener branchedirektør for handel i Dansk Industri, Sidsel Dyrholm Holst, at handelsvirksomhederne har et særligt ansvar, fordi de har så stor indflydelse på forbrugerne købsvaner:

“Hvad butikkerne sælger, hvor varerne står henne, og hvad der kommer i tilbudsaviserne, har indflydelse på, hvad folk køber. Også på hjemmesider kan der være gode muligheder for at guide kunderne til at vælge grønne alternativer. Så virksomhederne har et ansvar for at hjælpe med at anvise det grønne valg inden for deres egne rammer,” siger hun.

Regeringens kommissorium lægger op til, at partnerskabet ser på mulighederne for at påvirke hele værdikædens klimabelastning – fra leverandør til forbruger. Her lægges blandt andet vægt på madspild, emballage, produkternes levetid, varetransport og grøn e-handel.

Det åbner for en anden, vigtig diskussion: Hvordan dokumenterer man et produkts CO2-udledning fra vugge til grav?

Støtte til klimamærke trods tidligere kritik

Det oplagte svar er at udvikle et klimamærke, og derfor har det også været genstand for lange drøftelser i klimapartnerskabet, særlig i sporet for forbrugerinformation.

Ni af ti danskere ved, hvad Svanemærket, Ø-mærket og Nøglehulsmærket er, og samtidig er der et stigende antal, som ser efter mærkerne, når de handler ind, viser rundspørger fra YouGov. Spørgsmålet er, om man kan overføre den succes til et særligt klimamærke.

Den tidligere regering gjorde faktisk et behjertet forsøg. Klimamærket var en del af regeringens klima- og luftudspil i oktober 2018. Men efter et møde med detailhandlens aktører i marts sidste år, blev planerne skrottet, som vi tidligere har beskrevet her i Mandag Morgen.

Salling Group, Coop og Dagrofa var med til at lægge klimamærkeplanerne i graven sidste forår. Argumentet lød dengang, at det var for komplekst at lave et klimamærke på produktniveau. Men siden har Salling Group skiftet mening, og i november inviterede koncernen resten af detailbranchen til at samarbejde om en klimamærkeordning.

Salling Group Fondene donerede i december 1,7 millioner kroner til et projekt under den grønne tænketank Concito, der vil oprette en klimadatabase for fødevarer: et første skridt, der kan vise, om det overhovedet kan lade sig gøre at blive enige om en metodik, der både er håndterbar for butikker og forbrugere og samtidig giver et troværdigt og retvisende billede af den faktiske udledning fra en given vare. Planen er, at databasen skal være klar allerede inden årets udgang.

Dansk Industri, der også tidligere har været kritisk over for klimamærket, mener, at et selvstændigt klimamærke kan tage lang tid at få på plads. Samtidig er de skeptiske over for rent danske løsninger, forklarer Sidsel Dyrholm Holst fra DI:

“Hvis der skal laves et klimamærke, så er det rigtig vigtigt, at det bliver et internationalt mærke, for vores virksomheder er jo i international konkurrence. Så noget, der er udelukkende dansk fokuseret, det er ofte ikke så optimalt,” mener hun.

I EU er man i gang med at udvikle en metode til at bedømme varernes miljø- og klimabelastning blandt andet til klimamærker. En af metoderne kaldes product environmental footprint (PEF) og bygger på livscyklusanalyser. For eksempel måles en T-shirts klimaftryk på, hvor meget CO2 der udledes fra dyrkelse af bomuld, produktion af tekstilet, syning af tøjet, emballage, transport, vask og strygning og til sidst udsmidning.

Det er ikke nyt for EU at beskæftige sig med miljømærkning. Knap halvdelen af de danske forbrugere kender for eksempel EU-blomsten, der signalerer miljøvenlighed og færre kemikalier i varen. Men det er en tidskrævende vej at gå, hvis den danske regering ønsker hurtig handling, der kan gøre Danmark til frontløbernation og hjælpe til opfyldelsen af 70-procentsmålet her og nu.

Mere klima i miljømærker

Hos De Samvirkende Købmænd har tidligere erfaringer med klimamærker skabt en bekymring for at kaste sig ud i et produktbaseret klimamærke. Administrerende direktør John Wagner fremhæver for eksempel den britiske supermarkedskæde Tesco, som i 2008 forsøgte sig med et klimamærke, men måtte droppe det, da det viste sig at være administrativt dyrt, blandt andet fordi CO2-belastningen for produkterne svingede hele tiden.

Alligevel er John Wagner åben for idéen. Han mener dog, at man bør se på, om man kan indbygge stærke klimaparametre i de allerede eksisterende miljømærker, herunder svanen, blomsten og nøglehullet.

“Vi har jo en lang række mærker i forvejen, som brugerne allerede er bekendt med. Og så bør der være nogle officielle opgørelsesmetoder og standarder, som myndighederne lægger navn til,” siger han og fremhæver ligesom Dansk Industri et internationalt perspektiv.

DI’s Sidsel Dyrholm Holst er med på at se på de allerede eksisterende mærkers klimadimension.

“Det vil tage noget tid, før det europæiske arbejde kan udbredes. Derfor giver det mening, at vi også ser på de muligheder, vi har med de eksisterende klimamærker,” fortæller hun.

Michael Løve fra Netto International er klar over, at et klimamærke ikke er noget, der kan løse udfordringerne på den korte bane, selv om udviklingsarbejdet nu er sat i gang.  

“Lige nu er det i praksis noget nær umuligt at komme med en særlig retvisende måde at mærke varerne på. Vi har ikke tilstrækkelig indsigt på enkeltvareniveau,” siger han og fortsætter:

“Det, vi så har beskæftiget os med, er, hvilken information vi kan give forbrugeren på nuværende tidspunkt. Det er ikke på produktniveau, men nogle overordnede leveregler. Her ser vi helst, at myndighederne stiller sig bag nogle klimabud, som erhvervslivet så kan tage ansvar for at udbrede.”

Butikkerne skal selv købe klimavenligt

Men det er ikke kun forbrugeren, der træffer et valg i forhold til, hvilken tomat, køkkenrulle eller sweater de køber. Det gør butikkerne også, når de indkøber de varer, de stiller frem for kunderne.

Derfor har flere af sporene også fokus på, hvordan man kan gøre virksomhedernes indkøb grønnere.

I sporet for tekstil har der været særlig fokus på de udenlandske indkøb. I Danmark importerer vi størstedelen af forbruget af tekstiler og tøj. Mest af alt fra Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet.

“Det handler egentlig om at få skabt en cirkulær tankegang. At få stillet nogle krav til producenterne, for eksempel gennem mærkningsordninger, så varerne er af god kvalitet og designet til at være mere holdbare eller til at kunne genanvendes, ud over at de også skal være produceret ansvarligt med mindst mulig negativ belastning for blandt andet miljø og klima,” siger CSR-chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Marie Busck.

CSR-chefen fremhæver, at den største udledning netop ligger i produktionen. Ifølge et svensk studie kommer omkring 80 procent af tøjets CO2-aftryk fra produktionen. Men genanvendelse og holdbarhed skal også ind i designfasen.

Den store udfordring bliver at undgå greenwashing, når det ene tøjbrand efter det andet lancerer nye, grønne kollektioner og ad den vej risikerer at holder tøjforbruget oppe med en falsk grøn samvittighed, sådan som klimaforskere og andre tidligere har advaret om i Mandag Morgen.  

Mindre transport, men ikke mindre import

Outsourcing af produktionen betyder, at stadigt flere varer transporteres tusindvis af kilometer, før de lander på de danske hylder. Ifølge Global Carbon Projekt er forskellen mellem Danmarks udledning inden for landegrænserne og danskernes fulde CO2-forbrug inklusive importen på 18 millioner ton CO2.

Alligevel ser det ikke ud til, at en begrænsning af import står højt på klimapartnerskabets løsningsliste. Det er simpelthen for dyrt for de fleste brancher at flytte produktionen hjem til de høje danske lønninger. Fokus i klimapartnerskabet er derfor i højere grad lagt på, hvordan man kan påvirke de udenlandske producenter.

Udledningerne fra den lange transport kan dog minimeres ved mere effektiv pakning af fragtcontainere, fly og lastbiler.

Den store udfordring at skabe et marked, hvor det betaler sig at tænke klimavenligt.

Blandt klimapartnerskabets aktører oplever man, at efterspørgslen på grønne varer vokser – også internationalt. Spørgsmålet er, om udviklingen får fart nok på ud fra branchens egen motivation alene. Ifølge en undersøgelse fra SMV Danmark er den største udfordring for de små og mellemstore virksomheder stadig, at kunderne efterspørger prisbilligt frem for grønt.

Cirkulær økonomi og ny teknologi kunne være en nøgle til at få genskabt en dansk tekstilproduktion, der både er mere klimavenlig i tilblivelsen og sparer transporten rundt om Jorden. Her kan vi hente inspiration fra vores nordiske nabolande, mener Dansk Mode & Textil.

“I blandt andet Sverige og Finland er man kommet længere med at udvikle teknologier til at genbruge tekstilfibre til at producere ny tekstil. Imens brænder vi herhjemme en stor del af virksomhedernes og husholdningernes tekstilaffald af. Hvis vi optimerer vores affaldssortering, så er der forretningsmuligheder at hente for danske virksomheder,” siger Marie Busck.

Men branchen kan næppe slippe afsted med kun at se på den CO2-udledning, der finder sted uden for butikkens egne skydedøre. Det erkender man også i klimapartnerskabet, hvor blandt andet sporet for madspild har sat fokus på især dagligvarebutikkernes udsmidning af mad.

De fem spor delte hver sine anbefalinger på et partnerskabsmøde sidst i februar. I sidste uge skulle sporlederne sætte sidste punktum i deres interne proces. Og inden 16. marts skal formand Michael Løve i samarbejde med sekretariatet i Dansk Erhverv udarbejde den samlede rapport til regeringen.

Klimaets kalender for handelslivet

Oktober 2018
Den tidligere regering udgiver klima- og luftudspillet ‘Sammen om en grønnere fremtid’. Her foreslås, at man indfører en klimamærkeordning på produkter i stil med Ø- eller nøglehulsmærket. Det opgives dog efter forgæves forsøg.

November 2018
I forbindelse med at handlen flytter fra fysiske butikker til e-handel, fremlægger den tidligere regerings vækstteam for handel og logistik sine anbefalinger til at styrke transporten og gøre den grønnere. Michael Løve er formand for vækstteamet.

Marts 2019
EU udpeger tekstiler som en prioriteret produktgruppe i den fremtidige EU-politik for cirkulær økonomi.

EU vedtager et direktiv, som skal mindske, at engangsplast ender i naturen. I direktivet indgår et forbud mod engangsplast i 2021.

April 2019
Concito udgiver en rapport, som sætter fokus på klimabelastningen fra danskernes madvaner. Rapporten viser blandt andet, at oksekød har et større CO2-udslip end tidligere antaget.

November 2019
Det Europæiske Miljøagentur udgiver en rapport om tekstiler og cirkulær økonomi, som blandt andet fremhæver modeindustriens aftryk.

Den nuværende regering udpeger Michael Løve, direktør for Netto International, som formand for klimapartnerskabet om handel.

December 2019
Klimapartnerskabet for handel afholder kickoffmøde med åben invitation, hvor styregrupperne blev præsenteret.

Salling Group donerer 1,7 millioner kroner til Concitos projekt ‘Den store klimadatabase’, som skal lave en offentlig tilgængelig oversigt over klimabelastningen for over 500 madvarer. Det forventes, at projektet afsluttes i efteråret 2020.

Januar 2020
Den nuværende regering udgiver en vækstplan for handel og logistik med fokus på at ruste de danske virksomheder til den grønne omstilling.

Dansk Industri udgiver sine anbefalinger til at styrke grønne offentlige indkøb.

SMV Danmarks medlemsundersøgelse om de små og mellemstore virksomheders grønne omstilling viser blandt andet, at 58 procent af medlemmerne mener, at regeringens klimamål er vigtige, men en fjerdedel mangler mere viden til klimavenlig udvikling.

Februar 2020
Dansk Industri og PostNord afholder konference om bæredygtig transport og levering af produkter fra e-handel.

Klimapartnerskabet for handel afholder topmøde i Køge, hvor styregrupperne præsenterer deres anbefalinger for hinanden.

Marts 2020
Fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen lancerer kampagnen ‘Madglade klimatips’, som skal gøre borgerne madvaner mere klimavenlige.

Deadline for klimapartnerskabets anbefalinger til regeringen.

Januar 2021
Fødevareministeriet fremlægger nye kostråd med klimafokus.

Januar 2025
Inden det nye år er skudt i gang, skal hvert EU-land have en strategi for, hvordan producenterne kan pålægges et større ansvar for, at deres emballage kan genanvendes.

,

Forrige artikel Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Taler klimapartnerskaberne på hele erhvervslivets vegne - eller er det de stores klub? Næste artikel Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed Når hjemmearbejde bliver en nødvendighed

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.