Ikke mere affald i 2050

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

MM Special: Klimapartnerskaber

Erhvervslivet i klimasporet

Hvis vi begynder i dag, så kan vi have et cirkulært samfund i 2050. Et samfund, hvor affaldet er omdannet til ressourcer, og spildevandet bruges til energiproduktion.

I hvert fald hvis man skal tro beregninger fra EU-Kommissionen, som viser, at det tager i alt 30 år at omstille en industri til cirkulær økonomi, hvis de første fem år bruges på at sætte de rigtige politiske rammer. 

I Danmark har politikere og erhvervsliv nu lagt an til at tage de første skridt i den lange proces. Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi er sat i verden for at finde de løsninger, der skal gøre samfundet cirkulært. 

Både erhvervsorganisationer, ngo’er og virksomheder står klar med initiativer. Men det, som de private aktører i både affaldssektoren og vandsektoren kalder på fra regeringen, er først og fremmest ”politisk mod”. Der skal tages nogle beslutninger, som ikke alle bliver glade for. 

Gamle kendinge blandt de cirkulære anbefalinger

Klimapartnerskabets sektorer for affald og vand udleder samlet set 1,27 millioner ton CO2. Det svarer til omkring to procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Det lyder ikke af meget, men det er den sjettestørste udledning, der skal rådes bod på, ud af de 13 klimpartnerskaber. 

Det skorter da heller ikke på løsninger. Partnerskabets bagland har sendt over 300 forslag ind. Men de anbefalinger, som bliver sendt til regeringen, har en udvalgt gruppe ansvar for. 

Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack, blev i november udpeget af miljøministeren som formand for klimapartnerskabet. Hun har med hjælp fra klimapartnerskabets sekretariat i Dansk Industri udvalgt sig to virksomhedsdirektører som næstformænd. Formandskabet har det sidste ord, når det skal besluttes, hvilke initiativer klimapartnerskabet sender til regeringen. 

I skrivende stund er formandskabet stadig i gang med at sortere og samle anbefalingerne.

Den cirkulære dagsorden er ikke nødvendigvis hængt op på de nationale udledninger, men handler om at omstille produktionsmetoderne på tværs af alle sektorer og klimapartnerskaber.

Det handler dybest set om at undgå affald, og det starter helt i begyndelsen af værdikæden. Det handler både om at designe materialer, som kan skilles ad og genanvendes, sortere affald og ressourcer på en ensartet måde, så der er en tilpas stor mængde af materiale, og om at skabe et marked for de genanvendelige materialer.

De behov har længe været på de cirkulære aktørers dagsorden. I 2017 udkom den tidligere regerings erhvervspanel, advisory board for cirkulær økonomi, med en række anbefalinger. Det er blandt andet de tiltag, som klimpartnerskabet nu bygger videre på.

”Der er mange anbefalinger fra de seneste ti år, som mangler at blive gennemført. En fagperson vil ikke se på initiativerne og tænke: ’Hold da op, hvor er her meget nyt’. Men det gør jo ikke initiativerne dårligere,” siger Lisbet Hagelund, som er Dansk Erhvervs repræsentant i klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi.

Eksportpotentialer i milliardklassen

Ifølge en rapport fra 2015 af Ellen MacArthur Fonden er der ikke kun klimagevinster i en cirkulær produktionskæde. Der er også penge i det. Ellen MacArthur Fonden viser, at EU med en cirkulær omstilling kan tjene 6,7 milliarder kroner mere end basisscenariet for EU’s økonomiske udvikling.

Det forretningspotentiale har man i EU bidt mærke i. Og den kommende cirkulære strategi fra Kommissionen til marts betyder, at danskerne skal komme i omdrejninger, hvis de vil være med på det internationale, voksende cirkulære marked.

Der er nemlig forretningsmuligheder at hente for danske grønne løsninger, der kan erstatte udvindingen af nye materialer. Det er dog ikke givet, at CO2-reduktionerne vil finde sted i Danmark. Meget af udvindingen af råmaterialer sker nemlig udenlands. Men på trods af regeringens efterspørgsel på danske reduktioner, stopper det ikke klimapartnerskabets formand i at fremhæve eksportpotentialet.

”Det, der er det væsentligste for os, er, at det er nogle initiativer, som batter noget for CO2-reduktioner i Danmark. Men der er også rigtig mange initiativer, som rækker ud over Danmark, og dem tager vi med, så vi hverken snyder os selv eller Danmark for det potentiale,” siger Camilla Haustrup Hermansen.

I vandsektoren er der også eksportmuligheder at hente. Vandsektoren udgør kun 14 procent af klimapartnerskabets CO2-udledninger. Men der er faktisk enighed blandt klimapartnerskabets parter om, at den andel kan komme ned på nul i 2030.

Nøglen til den reduktion ligger også i den cirkulære dagsorden. Spildevandet, det brugte vand, der kommer tilbage fra husholdninger og virksomheder, kan nemlig bruges til at lave grøn energi. Og det vil sektoren bruge til at dække dens eget energiforbrug.

Samtidig kan vandteknologien, som Danmark er langt med i forhold til andre lande, starte et vandeventyr i stil med vindmøllerne. I dag eksporterer vandsektoren teknologi for 20 milliarder kroner. Det er for eksempel vandpumper, ventiler og løsninger til spildevandsrensning eller klimatilpasning. Ifølge næstformand i klimapartnerskabet Lars Schrøder kan sektoren med nye investeringer og politisk hjælp komme op på 40 milliarder kroner i eksport og konkurrere med vindmølleindustrien, som lige nu eksporterer for 54 milliarder kroner.

Næstformanden er dog opmærksom på, at på trods af potentialerne er konkurrencen om politikernes opmærksomhed skarp.

“Det er jo udfordringen, at når 13 klimapartnerskaber indrapporterer klimaforslag samtidig, så er vandsektoren en lille del af alle de gode idéer, der kommer ind. Så jeg kan godt være bekymret for, om de får øje på potentialet,” siger Lars Schrøder, som er direktør i Aarhus Vand A/S.

Privat eller offentligt?

Når klimpartnerskabets interessenter mødes, er det dog ikke kun tekniske løsninger, der kommer på bordet. Der er også politik i rummet, når man sætter de kommunale og private aktører sammen.

Affaldssektoren har i halvandet årti ventet på en reform, der skulle klarlægge kommunernes og de private virksomheders roller og dermed også pege på rammerne for det private og offentlige samarbejde. Og et tættere samarbejde med mere genanvendelse i affaldssektoren kan både de kommunale aktører fra KL og Dansk Affaldsforening og de private aktører fra Dansk Erhverv og Dansk Industri herunder DI’s underorganisation Affalds- og Ressourceindustrien og tilsvarende Dansk Erhvervs forening Genvindingsindustrien blive enige om.

Men her stopper enigheden også.

I dag er udgangspunktet, at det er kommunerne, der har ansvaret for at indsamle og behandle husholdningernes og virksomhedernes affald. Dog er der en undtagelse for virksomhedernes genanvendelige affald, som de selv har ansvar for at skille sig af med.

Men ifølge Dansk Erhverv bør ansvaret vendes om.

”Affaldet skal konkurrenceudsættes og sælges under myndighedskrav til sortering, behandling og oparbejdning,” siger Lisbet Hagelund og fortsætter:

”Vi skal gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i genanvendelse i Danmark, og som det er nu, har vi ikke rammevilkår for affaldsområdet, der decideret understøtter en grøn vækst i genanvendelsesmarkedet. Danmark er langt bagud i forhold til vores nabolande. Vi indsamler og sorterer affald flot, men eksporterer den reelle genanvendelse til udlandet i stedet for at udnytte det i Danmark.”

På den anden side mener direktør i Dansk Affaldsforening og interesseorganisationens repræsentant i klimapartnerskabet Mikkel Brandrup ikke, at mere konkurrence er lig med mere genanvendelse. Det er stadig ikke en god forretning at sælge sit affald til genanvendelse.

”For en lang række affaldsfraktioner er afsætningspriserne negative. Det betyder, at det koster penge at sælge for eksempel gips, træ og madaffald til genanvendelse. Genbrug er guld for miljøet, men det koster,” fortæller han.

Derfor mener Mikkel Brandrup, at der er behov for offentlig styring for at sikre miljøgevinsten.

For næstformand i klimapartnerskabet Henrik Grand Petersen, direktør i RGS Nordic og bestyrelsesformand i Affalds- og Ressourceindustrien, er det essentielt for klimaindsatsen, at der bliver truffet et valg om opgavevaretagelsen. Det er her, han kalder på politisk mod.

“Kommunerne skal i højere grad tage deres ansvar med at føre tilsyn med markedet i stedet for at gå ind og agere aktør på et privat marked. Politikerne bliver nødt til at gå ind i konflikten og skabe klarhed om rollefordelingen,” siger Henrik Grand Petersen.

Hvem skal drive vandet?

Også i vandsektoren kan kommunernes rolle blive udfordret. Ifølge Lars Schrøder er vejen mod energi- og klimaneutralitet i 2030 hjulpet bedst på vej, hvis de kommunalt ejede vandselskaber bliver samlet i større enheder. Men det er en politisk beslutning, der ikke nødvendigvis lyder lige godt for alle i branchen, fremhæver han.

I dag er der 87 kommunale vandforsyningsselskaber, og de dækker over to tredjedele af vandforsyningen. Kommunerne ejer også omkring lige så mange spildevandsselskaber, som der er kommuner. Det mener direktøren for Aarhus Vand ikke er hensigtsmæssigt for klimaet.

“Mange af udfordringerne i vandsektoren går på tværs af kommuner. Der tror jeg, det ville være smart, hvis selskaberne samler sig, eller at der bliver lavet en statslig overbygning på administrationen, driften og servicen. Her kunne vi også få pensionskasserne til at investere, så staten og pensionskasserne i fællesskab kan drive dansk vand og sørge for, at forskellen mellem land og by og mellem kommuner bliver mindre,” siger Lars Schrøder.

Men klimagevinsten ved større enheder i drikkevandsektoren ser direktør Susan Münster fra Danske Vandværker ikke. Danske Vandværker er brancheorganisation for omkring 1.900 vandforsyninger.

“Vi tror oprigtigt på, at den decentrale drikkevandsstruktur er en styrke, og der er klimagevinster ved ikke at skulle bruge energi på at transportere drikkevandet over større strækninger end højst nødvendigt,” siger Susan Münster.

Hvordan de endelige anbefalinger ser ud, ved vi ikke i skrivende stund. Men Camilla Haustrup Hermansen er overbevist om, at det er muligt at få alle forslag med omend kogt ned til de essentielle pointer. I sidste ende er det regeringen, som tager beslutningen om, hvilke af anbefalingerne der skal bidrage til at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 – og hvem der skal varetage de grønne opgaver.

Den cirkulære økonomis kalender

Vigtige datoer for den cirkulære økonomi fra 2017 til 2013.

Anbefalinger fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi bygger blandt andet videre på de anbefalinger til Danmarks omlægning til cirkulær økonom, der allerede kom ud i 2017. Fremover bliver der også sat skub i den cirkulære dagsorden på EU-plan.

Juni 2017
Anbefalinger fra den tidligere regerings ekspertpanel fra erhvervslivet til strategi for cirkulær økonomi

September 2018
Den tidligere regering udgiver Strategi for Cirkulær Økonomi

Januar 2019
Den tidligere regering udskyder den nationale affaldsplan med fokus på indsamling og sortering af husstandenes affald til januar 2020

November 2019
Den nuværende regering udpeger klimapartnerskabets formand Camilla Haustrup Hermansen

December 2019
Workshop i klimapartnerskabet med erhvervsorganisationer, klimaorganisationer og virksomheder

Januar 2020
Møde med erhvervsorganisationerne i klimapartnerskabet

Regeringen udskyder den nationale affaldsplan igen til efter klimapartnerskabets anbefalinger

Marts 2020
Deadline for indsendelse af anbefalinger fra klimapartnerskabet

EU-Kommissionen fremlægger EU’s strategi for cirkulær økonomi

April 2020
Præsentation af klimapartnerskabernes anbefalinger i Grønt Erhvervsforum

Juli 2020
EU’s affaldsdirektiv med krav til national plan om genanvendelse og sortering træder i kraft

August 2020
Klimapartnerskabet afleverer klimakøreplan

? 2020
Regeringen vil udkomme med en ny strategi for cirkulær økonomi med fokus på genanvendelse

Frem mod 2023
Samarbejde mellem klimapartnerskabsformænd og regering om udførelse af planer

2023
Affaldssektoren skal sortere 65 procent af affaldet, ifølge EU-krav

Forrige artikel AI kan løfte borgere – eller holde dem nede AI kan løfte borgere – eller holde dem nede Næste artikel EU's ydre grænser ligner mere og mere en militærzone EU's ydre grænser ligner mere og mere en militærzone

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.