Ikke mere affald i 2050

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

MM Special: Klimapartnerskaber

Erhvervslivet i klimasporet

Hvis vi begynder i dag, så kan vi have et cirkulært samfund i 2050. Et samfund, hvor affaldet er omdannet til ressourcer, og spildevandet bruges til energiproduktion.

I hvert fald hvis man skal tro beregninger fra EU-Kommissionen, som viser, at det tager i alt 30 år at omstille en industri til cirkulær økonomi, hvis de første fem år bruges på at sætte de rigtige politiske rammer. 

I Danmark har politikere og erhvervsliv nu lagt an til at tage de første skridt i den lange proces. Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi er sat i verden for at finde de løsninger, der skal gøre samfundet cirkulært. 

Både erhvervsorganisationer, ngo’er og virksomheder står klar med initiativer. Men det, som de private aktører i både affaldssektoren og vandsektoren kalder på fra regeringen, er først og fremmest ”politisk mod”. Der skal tages nogle beslutninger, som ikke alle bliver glade for. 

Gamle kendinge blandt de cirkulære anbefalinger

Klimapartnerskabets sektorer for affald og vand udleder samlet set 1,27 millioner ton CO2. Det svarer til omkring to procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Det lyder ikke af meget, men det er den sjettestørste udledning, der skal rådes bod på, ud af de 13 klimpartnerskaber. 

Det skorter da heller ikke på løsninger. Partnerskabets bagland har sendt over 300 forslag ind. Men de anbefalinger, som bliver sendt til regeringen, har en udvalgt gruppe ansvar for. 

Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack, blev i november udpeget af miljøministeren som formand for klimapartnerskabet. Hun har med hjælp fra klimapartnerskabets sekretariat i Dansk Industri udvalgt sig to virksomhedsdirektører som næstformænd. Formandskabet har det sidste ord, når det skal besluttes, hvilke initiativer klimapartnerskabet sender til regeringen. 

I skrivende stund er formandskabet stadig i gang med at sortere og samle anbefalingerne.

Den cirkulære dagsorden er ikke nødvendigvis hængt op på de nationale udledninger, men handler om at omstille produktionsmetoderne på tværs af alle sektorer og klimapartnerskaber.

Det handler dybest set om at undgå affald, og det starter helt i begyndelsen af værdikæden. Det handler både om at designe materialer, som kan skilles ad og genanvendes, sortere affald og ressourcer på en ensartet måde, så der er en tilpas stor mængde af materiale, og om at skabe et marked for de genanvendelige materialer.

De behov har længe været på de cirkulære aktørers dagsorden. I 2017 udkom den tidligere regerings erhvervspanel, advisory board for cirkulær økonomi, med en række anbefalinger. Det er blandt andet de tiltag, som klimpartnerskabet nu bygger videre på.

”Der er mange anbefalinger fra de seneste ti år, som mangler at blive gennemført. En fagperson vil ikke se på initiativerne og tænke: ’Hold da op, hvor er her meget nyt’. Men det gør jo ikke initiativerne dårligere,” siger Lisbet Hagelund, som er Dansk Erhvervs repræsentant i klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi.

Eksportpotentialer i milliardklassen

Ifølge en rapport fra 2015 af Ellen MacArthur Fonden er der ikke kun klimagevinster i en cirkulær produktionskæde. Der er også penge i det. Ellen MacArthur Fonden viser, at EU med en cirkulær omstilling kan tjene 6,7 milliarder kroner mere end basisscenariet for EU’s økonomiske udvikling.

Det forretningspotentiale har man i EU bidt mærke i. Og den kommende cirkulære strategi fra Kommissionen til marts betyder, at danskerne skal komme i omdrejninger, hvis de vil være med på det internationale, voksende cirkulære marked.

Der er nemlig forretningsmuligheder at hente for danske grønne løsninger, der kan erstatte udvindingen af nye materialer. Det er dog ikke givet, at CO2-reduktionerne vil finde sted i Danmark. Meget af udvindingen af råmaterialer sker nemlig udenlands. Men på trods af regeringens efterspørgsel på danske reduktioner, stopper det ikke klimapartnerskabets formand i at fremhæve eksportpotentialet.

”Det, der er det væsentligste for os, er, at det er nogle initiativer, som batter noget for CO2-reduktioner i Danmark. Men der er også rigtig mange initiativer, som rækker ud over Danmark, og dem tager vi med, så vi hverken snyder os selv eller Danmark for det potentiale,” siger Camilla Haustrup Hermansen.

I vandsektoren er der også eksportmuligheder at hente. Vandsektoren udgør kun 14 procent af klimapartnerskabets CO2-udledninger. Men der er faktisk enighed blandt klimapartnerskabets parter om, at den andel kan komme ned på nul i 2030.

Nøglen til den reduktion ligger også i den cirkulære dagsorden. Spildevandet, det brugte vand, der kommer tilbage fra husholdninger og virksomheder, kan nemlig bruges til at lave grøn energi. Og det vil sektoren bruge til at dække dens eget energiforbrug.

Samtidig kan vandteknologien, som Danmark er langt med i forhold til andre lande, starte et vandeventyr i stil med vindmøllerne. I dag eksporterer vandsektoren teknologi for 20 milliarder kroner. Det er for eksempel vandpumper, ventiler og løsninger til spildevandsrensning eller klimatilpasning. Ifølge næstformand i klimapartnerskabet Lars Schrøder kan sektoren med nye investeringer og politisk hjælp komme op på 40 milliarder kroner i eksport og konkurrere med vindmølleindustrien, som lige nu eksporterer for 54 milliarder kroner.

Næstformanden er dog opmærksom på, at på trods af potentialerne er konkurrencen om politikernes opmærksomhed skarp.

“Det er jo udfordringen, at når 13 klimapartnerskaber indrapporterer klimaforslag samtidig, så er vandsektoren en lille del af alle de gode idéer, der kommer ind. Så jeg kan godt være bekymret for, om de får øje på potentialet,” siger Lars Schrøder, som er direktør i Aarhus Vand A/S.

Privat eller offentligt?

Når klimpartnerskabets interessenter mødes, er det dog ikke kun tekniske løsninger, der kommer på bordet. Der er også politik i rummet, når man sætter de kommunale og private aktører sammen.

Affaldssektoren har i halvandet årti ventet på en reform, der skulle klarlægge kommunernes og de private virksomheders roller og dermed også pege på rammerne for det private og offentlige samarbejde. Og et tættere samarbejde med mere genanvendelse i affaldssektoren kan både de kommunale aktører fra KL og Dansk Affaldsforening og de private aktører fra Dansk Erhverv og Dansk Industri herunder DI’s underorganisation Affalds- og Ressourceindustrien og tilsvarende Dansk Erhvervs forening Genvindingsindustrien blive enige om.

Men her stopper enigheden også.

I dag er udgangspunktet, at det er kommunerne, der har ansvaret for at indsamle og behandle husholdningernes og virksomhedernes affald. Dog er der en undtagelse for virksomhedernes genanvendelige affald, som de selv har ansvar for at skille sig af med.

Men ifølge Dansk Erhverv bør ansvaret vendes om.

”Affaldet skal konkurrenceudsættes og sælges under myndighedskrav til sortering, behandling og oparbejdning,” siger Lisbet Hagelund og fortsætter:

”Vi skal gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i genanvendelse i Danmark, og som det er nu, har vi ikke rammevilkår for affaldsområdet, der decideret understøtter en grøn vækst i genanvendelsesmarkedet. Danmark er langt bagud i forhold til vores nabolande. Vi indsamler og sorterer affald flot, men eksporterer den reelle genanvendelse til udlandet i stedet for at udnytte det i Danmark.”

På den anden side mener direktør i Dansk Affaldsforening og interesseorganisationens repræsentant i klimapartnerskabet Mikkel Brandrup ikke, at mere konkurrence er lig med mere genanvendelse. Det er stadig ikke en god forretning at sælge sit affald til genanvendelse.

”For en lang række affaldsfraktioner er afsætningspriserne negative. Det betyder, at det koster penge at sælge for eksempel gips, træ og madaffald til genanvendelse. Genbrug er guld for miljøet, men det koster,” fortæller han.

Derfor mener Mikkel Brandrup, at der er behov for offentlig styring for at sikre miljøgevinsten.

For næstformand i klimapartnerskabet Henrik Grand Petersen, direktør i RGS Nordic og bestyrelsesformand i Affalds- og Ressourceindustrien, er det essentielt for klimaindsatsen, at der bliver truffet et valg om opgavevaretagelsen. Det er her, han kalder på politisk mod.

“Kommunerne skal i højere grad tage deres ansvar med at føre tilsyn med markedet i stedet for at gå ind og agere aktør på et privat marked. Politikerne bliver nødt til at gå ind i konflikten og skabe klarhed om rollefordelingen,” siger Henrik Grand Petersen.

Hvem skal drive vandet?

Også i vandsektoren kan kommunernes rolle blive udfordret. Ifølge Lars Schrøder er vejen mod energi- og klimaneutralitet i 2030 hjulpet bedst på vej, hvis de kommunalt ejede vandselskaber bliver samlet i større enheder. Men det er en politisk beslutning, der ikke nødvendigvis lyder lige godt for alle i branchen, fremhæver han.

I dag er der 87 kommunale vandforsyningsselskaber, og de dækker over to tredjedele af vandforsyningen. Kommunerne ejer også omkring lige så mange spildevandsselskaber, som der er kommuner. Det mener direktøren for Aarhus Vand ikke er hensigtsmæssigt for klimaet.

“Mange af udfordringerne i vandsektoren går på tværs af kommuner. Der tror jeg, det ville være smart, hvis selskaberne samler sig, eller at der bliver lavet en statslig overbygning på administrationen, driften og servicen. Her kunne vi også få pensionskasserne til at investere, så staten og pensionskasserne i fællesskab kan drive dansk vand og sørge for, at forskellen mellem land og by og mellem kommuner bliver mindre,” siger Lars Schrøder.

Men klimagevinsten ved større enheder i drikkevandsektoren ser direktør Susan Münster fra Danske Vandværker ikke. Danske Vandværker er brancheorganisation for omkring 1.900 vandforsyninger.

“Vi tror oprigtigt på, at den decentrale drikkevandsstruktur er en styrke, og der er klimagevinster ved ikke at skulle bruge energi på at transportere drikkevandet over større strækninger end højst nødvendigt,” siger Susan Münster.

Hvordan de endelige anbefalinger ser ud, ved vi ikke i skrivende stund. Men Camilla Haustrup Hermansen er overbevist om, at det er muligt at få alle forslag med omend kogt ned til de essentielle pointer. I sidste ende er det regeringen, som tager beslutningen om, hvilke af anbefalingerne der skal bidrage til at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 – og hvem der skal varetage de grønne opgaver.

Den cirkulære økonomis kalender

Vigtige datoer for den cirkulære økonomi fra 2017 til 2013.

Anbefalinger fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi bygger blandt andet videre på de anbefalinger til Danmarks omlægning til cirkulær økonom, der allerede kom ud i 2017. Fremover bliver der også sat skub i den cirkulære dagsorden på EU-plan.

Juni 2017
Anbefalinger fra den tidligere regerings ekspertpanel fra erhvervslivet til strategi for cirkulær økonomi

September 2018
Den tidligere regering udgiver Strategi for Cirkulær Økonomi

Januar 2019
Den tidligere regering udskyder den nationale affaldsplan med fokus på indsamling og sortering af husstandenes affald til januar 2020

November 2019
Den nuværende regering udpeger klimapartnerskabets formand Camilla Haustrup Hermansen

December 2019
Workshop i klimapartnerskabet med erhvervsorganisationer, klimaorganisationer og virksomheder

Januar 2020
Møde med erhvervsorganisationerne i klimapartnerskabet

Regeringen udskyder den nationale affaldsplan igen til efter klimapartnerskabets anbefalinger

Marts 2020
Deadline for indsendelse af anbefalinger fra klimapartnerskabet

EU-Kommissionen fremlægger EU’s strategi for cirkulær økonomi

April 2020
Præsentation af klimapartnerskabernes anbefalinger i Grønt Erhvervsforum

Juli 2020
EU’s affaldsdirektiv med krav til national plan om genanvendelse og sortering træder i kraft

August 2020
Klimapartnerskabet afleverer klimakøreplan

? 2020
Regeringen vil udkomme med en ny strategi for cirkulær økonomi med fokus på genanvendelse

Frem mod 2023
Samarbejde mellem klimapartnerskabsformænd og regering om udførelse af planer

2023
Affaldssektoren skal sortere 65 procent af affaldet, ifølge EU-krav

Forrige artikel AI kan løfte borgere – eller holde dem nede AI kan løfte borgere – eller holde dem nede Næste artikel EU's ydre grænser ligner mere og mere en militærzone EU's ydre grænser ligner mere og mere en militærzone
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.