Ikke mere affald i 2050

Der er 300 løsninger på bordet i klimapartnerskabet for cirkulær økonomi. Nu venter magtkampen om, hvilke løsninger der skal lægges frem for regeringen. Målet er i første omgang af nedbringe vand- og affaldssektorens udledninger af CO2 – og på lang sigt at omstille hele samfundet til cirkulær økonomi, hvor alle materialer genbruges eller genanvendes. Guleroden er ikke kun en køligere klode; der er også milliardgevinster at hente for dansk industri – ikke mindst, hvis det lykkes at vriste affaldet fra kommunerne.

MM Special: Klimapartnerskaber

Erhvervslivet i klimasporet

Hvis vi begynder i dag, så kan vi have et cirkulært samfund i 2050. Et samfund, hvor affaldet er omdannet til ressourcer, og spildevandet bruges til energiproduktion.

I hvert fald hvis man skal tro beregninger fra EU-Kommissionen, som viser, at det tager i alt 30 år at omstille en industri til cirkulær økonomi, hvis de første fem år bruges på at sætte de rigtige politiske rammer. 

I Danmark har politikere og erhvervsliv nu lagt an til at tage de første skridt i den lange proces. Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi er sat i verden for at finde de løsninger, der skal gøre samfundet cirkulært. 

Både erhvervsorganisationer, ngo’er og virksomheder står klar med initiativer. Men det, som de private aktører i både affaldssektoren og vandsektoren kalder på fra regeringen, er først og fremmest ”politisk mod”. Der skal tages nogle beslutninger, som ikke alle bliver glade for. 

Gamle kendinge blandt de cirkulære anbefalinger

Klimapartnerskabets sektorer for affald og vand udleder samlet set 1,27 millioner ton CO2. Det svarer til omkring to procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Det lyder ikke af meget, men det er den sjettestørste udledning, der skal rådes bod på, ud af de 13 klimpartnerskaber. 

Det skorter da heller ikke på løsninger. Partnerskabets bagland har sendt over 300 forslag ind. Men de anbefalinger, som bliver sendt til regeringen, har en udvalgt gruppe ansvar for. 

Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack, blev i november udpeget af miljøministeren som formand for klimapartnerskabet. Hun har med hjælp fra klimapartnerskabets sekretariat i Dansk Industri udvalgt sig to virksomhedsdirektører som næstformænd. Formandskabet har det sidste ord, når det skal besluttes, hvilke initiativer klimapartnerskabet sender til regeringen. 

I skrivende stund er formandskabet stadig i gang med at sortere og samle anbefalingerne.

Den cirkulære dagsorden er ikke nødvendigvis hængt op på de nationale udledninger, men handler om at omstille produktionsmetoderne på tværs af alle sektorer og klimapartnerskaber.

Det handler dybest set om at undgå affald, og det starter helt i begyndelsen af værdikæden. Det handler både om at designe materialer, som kan skilles ad og genanvendes, sortere affald og ressourcer på en ensartet måde, så der er en tilpas stor mængde af materiale, og om at skabe et marked for de genanvendelige materialer.

De behov har længe været på de cirkulære aktørers dagsorden. I 2017 udkom den tidligere regerings erhvervspanel, advisory board for cirkulær økonomi, med en række anbefalinger. Det er blandt andet de tiltag, som klimpartnerskabet nu bygger videre på.

”Der er mange anbefalinger fra de seneste ti år, som mangler at blive gennemført. En fagperson vil ikke se på initiativerne og tænke: ’Hold da op, hvor er her meget nyt’. Men det gør jo ikke initiativerne dårligere,” siger Lisbet Hagelund, som er Dansk Erhvervs repræsentant i klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi.

Eksportpotentialer i milliardklassen

Ifølge en rapport fra 2015 af Ellen MacArthur Fonden er der ikke kun klimagevinster i en cirkulær produktionskæde. Der er også penge i det. Ellen MacArthur Fonden viser, at EU med en cirkulær omstilling kan tjene 6,7 milliarder kroner mere end basisscenariet for EU’s økonomiske udvikling.

Det forretningspotentiale har man i EU bidt mærke i. Og den kommende cirkulære strategi fra Kommissionen til marts betyder, at danskerne skal komme i omdrejninger, hvis de vil være med på det internationale, voksende cirkulære marked.

Der er nemlig forretningsmuligheder at hente for danske grønne løsninger, der kan erstatte udvindingen af nye materialer. Det er dog ikke givet, at CO2-reduktionerne vil finde sted i Danmark. Meget af udvindingen af råmaterialer sker nemlig udenlands. Men på trods af regeringens efterspørgsel på danske reduktioner, stopper det ikke klimapartnerskabets formand i at fremhæve eksportpotentialet.

”Det, der er det væsentligste for os, er, at det er nogle initiativer, som batter noget for CO2-reduktioner i Danmark. Men der er også rigtig mange initiativer, som rækker ud over Danmark, og dem tager vi med, så vi hverken snyder os selv eller Danmark for det potentiale,” siger Camilla Haustrup Hermansen.

I vandsektoren er der også eksportmuligheder at hente. Vandsektoren udgør kun 14 procent af klimapartnerskabets CO2-udledninger. Men der er faktisk enighed blandt klimapartnerskabets parter om, at den andel kan komme ned på nul i 2030.

Nøglen til den reduktion ligger også i den cirkulære dagsorden. Spildevandet, det brugte vand, der kommer tilbage fra husholdninger og virksomheder, kan nemlig bruges til at lave grøn energi. Og det vil sektoren bruge til at dække dens eget energiforbrug.

Samtidig kan vandteknologien, som Danmark er langt med i forhold til andre lande, starte et vandeventyr i stil med vindmøllerne. I dag eksporterer vandsektoren teknologi for 20 milliarder kroner. Det er for eksempel vandpumper, ventiler og løsninger til spildevandsrensning eller klimatilpasning. Ifølge næstformand i klimapartnerskabet Lars Schrøder kan sektoren med nye investeringer og politisk hjælp komme op på 40 milliarder kroner i eksport og konkurrere med vindmølleindustrien, som lige nu eksporterer for 54 milliarder kroner.

Næstformanden er dog opmærksom på, at på trods af potentialerne er konkurrencen om politikernes opmærksomhed skarp.

“Det er jo udfordringen, at når 13 klimapartnerskaber indrapporterer klimaforslag samtidig, så er vandsektoren en lille del af alle de gode idéer, der kommer ind. Så jeg kan godt være bekymret for, om de får øje på potentialet,” siger Lars Schrøder, som er direktør i Aarhus Vand A/S.

Privat eller offentligt?

Når klimpartnerskabets interessenter mødes, er det dog ikke kun tekniske løsninger, der kommer på bordet. Der er også politik i rummet, når man sætter de kommunale og private aktører sammen.

Affaldssektoren har i halvandet årti ventet på en reform, der skulle klarlægge kommunernes og de private virksomheders roller og dermed også pege på rammerne for det private og offentlige samarbejde. Og et tættere samarbejde med mere genanvendelse i affaldssektoren kan både de kommunale aktører fra KL og Dansk Affaldsforening og de private aktører fra Dansk Erhverv og Dansk Industri herunder DI’s underorganisation Affalds- og Ressourceindustrien og tilsvarende Dansk Erhvervs forening Genvindingsindustrien blive enige om.

Men her stopper enigheden også.

I dag er udgangspunktet, at det er kommunerne, der har ansvaret for at indsamle og behandle husholdningernes og virksomhedernes affald. Dog er der en undtagelse for virksomhedernes genanvendelige affald, som de selv har ansvar for at skille sig af med.

Men ifølge Dansk Erhverv bør ansvaret vendes om.

”Affaldet skal konkurrenceudsættes og sælges under myndighedskrav til sortering, behandling og oparbejdning,” siger Lisbet Hagelund og fortsætter:

”Vi skal gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i genanvendelse i Danmark, og som det er nu, har vi ikke rammevilkår for affaldsområdet, der decideret understøtter en grøn vækst i genanvendelsesmarkedet. Danmark er langt bagud i forhold til vores nabolande. Vi indsamler og sorterer affald flot, men eksporterer den reelle genanvendelse til udlandet i stedet for at udnytte det i Danmark.”

På den anden side mener direktør i Dansk Affaldsforening og interesseorganisationens repræsentant i klimapartnerskabet Mikkel Brandrup ikke, at mere konkurrence er lig med mere genanvendelse. Det er stadig ikke en god forretning at sælge sit affald til genanvendelse.

”For en lang række affaldsfraktioner er afsætningspriserne negative. Det betyder, at det koster penge at sælge for eksempel gips, træ og madaffald til genanvendelse. Genbrug er guld for miljøet, men det koster,” fortæller han.

Derfor mener Mikkel Brandrup, at der er behov for offentlig styring for at sikre miljøgevinsten.

For næstformand i klimapartnerskabet Henrik Grand Petersen, direktør i RGS Nordic og bestyrelsesformand i Affalds- og Ressourceindustrien, er det essentielt for klimaindsatsen, at der bliver truffet et valg om opgavevaretagelsen. Det er her, han kalder på politisk mod.

“Kommunerne skal i højere grad tage deres ansvar med at føre tilsyn med markedet i stedet for at gå ind og agere aktør på et privat marked. Politikerne bliver nødt til at gå ind i konflikten og skabe klarhed om rollefordelingen,” siger Henrik Grand Petersen.

Hvem skal drive vandet?

Også i vandsektoren kan kommunernes rolle blive udfordret. Ifølge Lars Schrøder er vejen mod energi- og klimaneutralitet i 2030 hjulpet bedst på vej, hvis de kommunalt ejede vandselskaber bliver samlet i større enheder. Men det er en politisk beslutning, der ikke nødvendigvis lyder lige godt for alle i branchen, fremhæver han.

I dag er der 87 kommunale vandforsyningsselskaber, og de dækker over to tredjedele af vandforsyningen. Kommunerne ejer også omkring lige så mange spildevandsselskaber, som der er kommuner. Det mener direktøren for Aarhus Vand ikke er hensigtsmæssigt for klimaet.

“Mange af udfordringerne i vandsektoren går på tværs af kommuner. Der tror jeg, det ville være smart, hvis selskaberne samler sig, eller at der bliver lavet en statslig overbygning på administrationen, driften og servicen. Her kunne vi også få pensionskasserne til at investere, så staten og pensionskasserne i fællesskab kan drive dansk vand og sørge for, at forskellen mellem land og by og mellem kommuner bliver mindre,” siger Lars Schrøder.

Men klimagevinsten ved større enheder i drikkevandsektoren ser direktør Susan Münster fra Danske Vandværker ikke. Danske Vandværker er brancheorganisation for omkring 1.900 vandforsyninger.

“Vi tror oprigtigt på, at den decentrale drikkevandsstruktur er en styrke, og der er klimagevinster ved ikke at skulle bruge energi på at transportere drikkevandet over større strækninger end højst nødvendigt,” siger Susan Münster.

Hvordan de endelige anbefalinger ser ud, ved vi ikke i skrivende stund. Men Camilla Haustrup Hermansen er overbevist om, at det er muligt at få alle forslag med omend kogt ned til de essentielle pointer. I sidste ende er det regeringen, som tager beslutningen om, hvilke af anbefalingerne der skal bidrage til at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 – og hvem der skal varetage de grønne opgaver.

Den cirkulære økonomis kalender

Vigtige datoer for den cirkulære økonomi fra 2017 til 2013.

Anbefalinger fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi bygger blandt andet videre på de anbefalinger til Danmarks omlægning til cirkulær økonom, der allerede kom ud i 2017. Fremover bliver der også sat skub i den cirkulære dagsorden på EU-plan.

Juni 2017
Anbefalinger fra den tidligere regerings ekspertpanel fra erhvervslivet til strategi for cirkulær økonomi

September 2018
Den tidligere regering udgiver Strategi for Cirkulær Økonomi

Januar 2019
Den tidligere regering udskyder den nationale affaldsplan med fokus på indsamling og sortering af husstandenes affald til januar 2020

November 2019
Den nuværende regering udpeger klimapartnerskabets formand Camilla Haustrup Hermansen

December 2019
Workshop i klimapartnerskabet med erhvervsorganisationer, klimaorganisationer og virksomheder

Januar 2020
Møde med erhvervsorganisationerne i klimapartnerskabet

Regeringen udskyder den nationale affaldsplan igen til efter klimapartnerskabets anbefalinger

Marts 2020
Deadline for indsendelse af anbefalinger fra klimapartnerskabet

EU-Kommissionen fremlægger EU’s strategi for cirkulær økonomi

April 2020
Præsentation af klimapartnerskabernes anbefalinger i Grønt Erhvervsforum

Juli 2020
EU’s affaldsdirektiv med krav til national plan om genanvendelse og sortering træder i kraft

August 2020
Klimapartnerskabet afleverer klimakøreplan

? 2020
Regeringen vil udkomme med en ny strategi for cirkulær økonomi med fokus på genanvendelse

Frem mod 2023
Samarbejde mellem klimapartnerskabsformænd og regering om udførelse af planer

2023
Affaldssektoren skal sortere 65 procent af affaldet, ifølge EU-krav

Forrige artikel AI kan løfte borgere – eller holde dem nede AI kan løfte borgere – eller holde dem nede Næste artikel EU's ydre grænser ligner mere og mere en militærzone EU's ydre grænser ligner mere og mere en militærzone
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.