Professor: Voldsomt og unødvendigt pesticidforbrug har sendt os ud i en grundvandskrise

VERDENSMÅL 6 Rent vand og sanitet giver professor Erik Arvin rynker i panden. Et løbsk pesticidforbrug gør, at vi ikke længere kan tage det rene, danske grundvand for givet, og det bliver automatisk værre i de kommende mange år, medmindre vi gør noget nu. Den gode nyhed er, at vi ved, hvad vi skal gøre.  

Placeholder image
Pesticidforbruget er gået amok i Danmark, vurderer professor emeritus Erik Arvin. Og det er kun politisk vilje, der mangler, for at vende udviklingen og sikre rent drikkevand i fremtiden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Verdensmålene fylder fem år

Det er fem år siden verdensmålene blev vedtaget.

I en serie artikler går Mandag Morgen igennem alle 17 mål og beder nogle af de mennesker, der arbejder aktivt med verdensmålene, om at identificere de vigtige skridt, der er blevet taget siden 2015, og de must-win battles, der skal vindes, hvis vi skal nå i mål.

Tidligere artikler

Rent vand er kritisk infrastruktur. Danskerne er blandt et fåtal af borgere på planeten, som uden nævneværdig bekymring kan tænde for hanen og drikke et glas vand, og det er et privilegium. Trods vores status som landbrugsland, der dyrker jorden intensivt og med udbredt brug af sprøjtemidler, har Danmark gennem årtier formået at finde balancen mellem erhvervsdrivendes interesser og naturens behov.  

Men spørger man Erik Arvin, professor emeritus ved DTU, er den balance ved at tippe. Vi står i en regulær grundvandskrise, som vi skal tage alvorligt nu.  

”Pesticidforbruget er gået amok i Danmark, og det bliver kun værre,” siger Erik Arvin.  

41 procent af det grundvand, vi i dag indvinder, har spor af pesticider, fortæller professoren, og det er egentlig slemt nok i sig selv. Men det vand, vi drikker i dag, er gammelt vand, som er sivet ned gennem jorden i løbet af de seneste 20-50 år og derfor er resultatet af politiske beslutninger, der er truffet, lang tid før, pesticidforbruget ifølge Arvin begyndte at eskalere.

Erik Arvin

Professor emeritus ved Institut for Vand og Miljøteknologi.

Cand. polyt fra DTU Tidligere ansat i Haldor Topsøe og Novo A/S.

Født 4. maj 1945, Frederiksberg

Undersøger man det øvre grundvand, der er på vej gennem jordlagene i dag, er der pesticidrester i 77 procent. Vi er simpelthen på vej mod en markant forværring af vores drikkevandskvalitet.  

”Det vil sige, at tre fjerdedele af det vand, som er på vej ned igennem jorden lige nu, og som bliver vores drikkevand om 20 til 50 år, vil indeholde pesticidrester, hvis vi ikke tager os sammen nu,” advarer Arvin og fremhæver, at problemet er blevet forværret af politikere, som er blevet lige lovlig pragmatiske.  

Manglende politisk fokus 

Man skal som minimum tyve år tilbage, hvis man skal finde bred politisk enighed om vigtigheden af at have urenset grundvand: ”I dag handler det for politikerne om, at niveauerne ikke må overskride grænseværdien. Og det er et fundamentalt skred,” forklarer professoren. 

Men der er vel en grund til, at vi har grænseværdier? Er de ikke netop fastsat, fordi der er et niveau, som er så lavt, at det kan accepteres? 

”Nej, det er en nødløsning. Den oprindelige vision for vores drikkevand var, at vi ikke ville have pesticider og andre kemikalier i overhovedet. Og det behøver vi heller ikke. Målsætningen om nultolerance er ikke urealistisk, det er bare et spørgsmål om politisk vilje.” 

Men er der ikke også en risiko for, at du maler fanden på væggen ved at skære alle pesticider over én kam? Et pesticid som Roundup har forskere peget på kan mindske kvælstofudledningen og værne om nyttedyr, fordi en kontrolleret brug af midlet gør det muligt at bearbejde jorden mindre hårdt? 

”Det dilemma anerkender jeg. Men det ændrer ikke på, at vi lige nu har et voldsomt misbrug af pesticider, herunder Roundup. Det gode er, at vi helt kan undgå det, hvis vi vil.” 

Tre skridt i den rigtige retning de seneste fem år

  1. Markant udvikling i økologien, så 13 procent af de danske fødevarer i dag er økologiske.
  2. Stigende fokus på kemikalier i samfund, forbrugsvarer og natur, især blandt borgerne.
  3. Bedre kvalitetssikring af drikkevandsforsyningen på vandværkerne. Fokus på forebyggelse og vedligeholdelse og fornyelse af materiel.

Helheden bliver glemt 

Ifølge Erik Arvin har debatten om vores natur for længe været præget af tunnelsyn. Vi er blevet vant til at tænke løsninger inden for siloer, men har glemt helheden og de afledte effekter af vores indgreb. Der er store landbrugsarealer, som på nuværende tidspunkt er enten så oversvømmede eller har så ringe en værdi, at landmændene glædelig vil sælge dem til staten. Ved at danne grundvandsparker, som er friholdt for kemikaliebrug, kan vi kontrollere, hvad der flyder ud af fremtidens vandhaner, og høste gevinsterne ved at få mere natur og mindre klimabelastning, mener Erik Arvin. 

Tre must-win battles de kommende fem år

  1. Pesticidforbruget skal reduceres markant for at sikre kemikaliefrit drikkevand og beskytte natur, biodiversitet, dyr og planter på land og vand.
  2. Omdannelse af vandværkernes grundvandsdannende områder til regulære grundvandsparker, som er friholdt for kemikalier.
  3. Forskning og udvikling, der kan danne grundlag for samtænkning af grundvand med urørt natur, biodiversitet, økologisk jordbrug, klima, rekreative muligheder, byudvikling mv.

Grundvandsparker vil give borgerne bedre mulighed for rekreation og styrke biodiversiteten. Det vil gøre Danmark til et mere spændende sted at besøge for turister, og det vil øge livskvaliteten for os, der allerede bor her. Men så skal vi gøre mere, end vi gør i dag, mener Arvin. Regeringen vedtog med sidste finanslov at udtage op til 15.000 hektar landbrugsjord frem mod 2030, hvilket er bemærkelsesværdigt lavere end de 100.000 hektar, som de normalt stridende aktører Dansk Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer kunne blive enige om. 

”Det er så uambitiøst. Der er masser af landbrugsjord, som bønderne vil være lykkelige for at slippe af med mod kompensation,” siger han, og derfor er der ifølge Arvin rigtig lang vej hjem. 

Er vi stadig et af de lande i verden, som har det bedste drikkevand om ti år? 

"Nej,” siger Arvin først, men kommer så i tanker om, hvor stort pesticidforbrug der er i mange af vores nabolande og blandt EU-medlemmerne. ”Hvis vi har, så er det kun, fordi det er gået lige så galt i resten af verden.” 

Omtalte personer

Erik Arvin

Professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU
cand.polyt. (DTU)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser