Den handler om, at vi kan bringes til at gøre netop det, vi mindst vil, for at overleve selv, og mest af alt for at vore børn skal overleve.

Stine Bosse om 'Hundens mor'

Hørt for nylig

Jeg fik ’Højskolesangbogen’ i julegave – den nyeste selvfølgelig – og det har været morsomt at konstatere, at jeg kan synge cirka halvdelen. Bedst går det med salmer og ældre viser, men skønne er de, alle gensynene. Og de nye bekendtskaber bekommer mig godt. Jeg føler mig mere hjemme, når jeg forvisses om, at også de, der er mine venner og naboer, men ikke trosfæller, kan finde blot en lille del af dem selv i vores højskolesangbog. Der er så meget at dele i den bog – også sange, jeg ved vi fint kan synge sammen, selv om de har et kristent udspring. Og dem, jeg ikke kan synge, dem kan jeg læse. Man bliver glad af det! 

Læst for nylig

Jeg har et hus i Grækenland og er begyndt at lære græsk. I den anledning forærede min nabo mig en græsk klassiker, der hedder ’Hundens mor’, af den græske forfatter og dramatiker Pavlos Matesis. Den handler om, at vi kan bringes til at gøre netop det, vi mindst vil, for at overleve selv, og mest af alt for at vore børn skal overleve. Den handler om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre. Fanget i et net af angst, magthierarki og totalitær tankegang. Det er så vigtigt at minde os selv og hinanden om, at disse tankesæt kan vækkes. De er iboende mennesker. Grækere var og er store tænkere, og bogen understreger på skønneste litterær vis, hvorfor menneskerettigheder er og bliver universelle – ellers intet. 

Set for nylig

Endelig har jeg kastet mig over serier på Netflix. Jeg har udskudt dette de seneste år, fordi jeg har haft så meget andet at gøre, og fordi jeg ved, at serier fænger mig. Som barn så jeg hele fire gange ’Family At War’ om anden verdenskrig oplevet fra en engelsk familie. Det samme gælder ’Upstairs Downstairs’ om en overklassefamilie fra London og deres tjenestefolk fra slutningen af 1800-tallet og frem. Den så jeg to gange på dansk tv og igen to gange på svensk. Mine britiske aner gennem min engelske mor holdt mig dengang tryllebundet. Så derfor blev denne omgangs seriedebut – i anledning af Brexit – da også ’The Crown’. Fire dage tog det. Serien om den britiske kongefamilie er enestående smuk, lærerig og en ganske tydelig påmindelse om, hvorfor Brexit måtte komme. Efter endt upper upper class i rigelige mængder tyede jeg til den sorte komedieserie ’After Life’. I den grad den anden ende af det britiske samfund. Morsom. Livsbekræftende. Og det er alvorlige emner, såsom sorg, afhængighed og selvmordstanker, der tages under kærlig behandling af komikeren Ricky Gervais.