Energi- og forsyningssektoren er en af klimakampens knudepunkter. Alt fra fremtidens grønne transport til danske boliger og produktionsvirksomheders CO2-aftryk er dybt afhængige af denne sektor – dels den regulering, de er underlagt, men også de løsninger, branchen selv når frem til.  

Derfor ville den optimistiske iagttager på forhånd se klimapartnerskaberne som en gylden chance for at samle branchens aktører, tilsidesætte interessekonflikter for en stund og sammen finde frem til det bedste kollektive kompromis på vegne af en sektor, hvis løsninger spreder sig til stort set alle samfundets grene.  

Mette Frederiksen afholdt første store pressemøde med nedlukning af samfundet nogle dage før partnerskabets rapport blev offentliggjort, hvilket lagde en dæmper på de politiske diskussioner af resultaterne. Men samarbejdsvanskeligheder, stridigheder og svigtende tillid mellem inderkreds og aktører har martret partnerskabets arbejde, næsten fra begyndelsen.

Først var det energiselskabet OK’s administrerende direktør, Jørgen Wisborg, der i begyndelsen af marts trak sig fra partnerskabet. Senere har tre af medlemmerne i klimapartnerskabets såkaldte direktørforum, De Frie Energiselskaber, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme, været ude med kritik af partnerskabets arbejde, som blandt andet er blevet kaldt ”et partsindlæg for elsektoren” og ”historisk dyrt for forbrugerne”. 

Til Mandag Morgen uddyber De Frie Energiselskaber kritikken. Ligesom de øvrige selskaber i direktørforummet fik adm. direktør Jette Miller først fingrene i rapporten klokken 07:42 den 16. marts – 18 minutter før den blev offentligt tilgængelig. Og ifølge hende er det netop sigende for, hvordan partnerskabet er blevet kørt.  

Et af de argumenter, Jette Miller har båret til bordet på vegne af sin organisation, er, at der er en strukturel barriere for en omkostningseffektiv grøn omstilling, når små energiselskaber i dag er i en ulige konkurrence med de store, som både har offentlige monopolopgaver og kommercielle aktiviteter. 

Men synspunkter som disse, der står i kontrast til formand Henrik Poulsen, adm. direktør i Ørsted, og Dansk Energi med Lars Aagaard i spidsen, er systematisk blevet holdt udenfor, mener Jette Miller, der derfor opfordrer alle til at læse anbefalingerne i lyset af, hvilke interesser, der sidder i klimapartnerskabets inderkreds. 

”Formanden og to af medlemmerne sidder på knap 70 procent af al dansk el-infrastruktur,” siger hun og henviser til Henrik Poulsen og de to medlemmer af partnerskabets advisory board fra Norlys og SEAS-NVE.  

”De har en overnormal og omfattende interesse i, at der bliver givet penge til infrastruktur. Dansk Energi driver interesse- og lobbyvirksomhed og sekretariatsbetjener klimapartnerskabet Energi og Forsyning. Det er Ørsted, Norlys og SEAS NVE, der betaler størstedelen af Dansk Energis trecifrede millionbudget. Det her er en retningspil for det udfald, som vi advarede om, før arbejdet gik i gang.” 

Men at energi- og forsyningspartnerskabet skulle være et forum for elselskaberne, har Lars Aagaard, som er direktør i Dansk Energi, svært ved at følge: 

”Dansk Energis medlemmer leverer halvdelen af fjernvarmen i Danmark, sidder på 90 procent af gaskontrakterne, vi har biomassekraftværker, vindmøller, solcelleanlæg og biogas. Jeg ved ikke hvem elsektoren er, men det er i hvert fald ikke Dansk Energi. Vi repræsenterer energiselskaber over en bred kam, og det advisory board, der har været nedsat, er heller ikke centreret om el,” siger han og nævner Nature Energy, som er landets største biogasaktør, Total, som er den største operatør i Nordsøen og forsyningsselskabet Hofor som eksempler på tre aktører i partnerskabets advisory board, der ikke er beskæftiget med el.  

”Ser du på rapporterne fra de øvrige klimapartnerskaber, vil du se, at de allesammen står med en ledning i hånden og beder nogen om at putte noget grøn strøm ned i det som erstatning for fossile brændsler. Derfor interesserer vi os for, om vi kan levere den grønne energi, som vi tror kunderne kommer til at efterspørge.” 

Læk, løse beskyldninger og rene ”konspirationsteorier” 

Netop de øvrige tolv klimapartnerskabers afhængighed af, om energi- og forsyningssektoren kan finde ud af at levere den grønne energi, der er behov for, gør, at ansvaret for at levere en solid analyse vejer ekstratungt på partnerskabets skuldre.  

”Og når man laver den analyse, så opdager man, at billig vedvarende energi i meget vidt omfang er el, fordi det er vindmøller og solceller, der kan lave det billigst. Og derfor når de fleste af de øvrige partnerskaber også frem til, at de skal bruge grøn strøm i stedet for fossile brændsler. Det er et analytisk resultat,” understreger Lars Aagaard. 

Til at hjælpe sig med analyserne har Dansk Energi hyret hjælp fra konsulenthuset Qvartz, der i rapporten krediteres for regnearbejde på lige fod med Dansk Energi. Der er også ydet væsentlige bidrag fra konsulenthuset EA Energianalyse. Se figur 1.

Spørger man Lars Aagaard var det desuden planen, at klimapartnerskabet skulle drives med stor transparens og inddragelse af aktørerne i direktørforummet. Det har aldrig været tanken, at partnerskabet skulle inddeles i sporgrupper, som man har set det ved andre partnerskaber. Der skulle i stedet været en løbende involvering af aktører fra direktørforummet.  

Men grundet et læk af de foreløbige resultater tilbage i december følte partnerskabets ledelse sig nødsaget til at sadle om. Blandt andet betød lækket, at direktørforummet ikke længere fik tilsendt det samme materiale, som advisory board fik. 

”Vi havde planer om at køre et transparent forløb, hvor vi tilrettelagde møderne sådan, at vi kunne sende materiale til organisationerne, som jeg så kunne få kommentarer fra og bære med ind i advisory board. Det var vores plan. Den plan blev ødelagt, fordi der var nogen, der ikke kunne holde fortroligheden,” siger Lars Aagaard.  

De Frie Energiselskabers Jette Miller ved godt, som hun siger, at Dansk Energi forklarer den lukkede proces med lækket til Berlingske. Men det har efter hendes overbevisning aldrig haft betydning for inddragelsesstrategien, da der allerede i november var lagt op til en lukket fest. 

”14 dage efter vi fik invitationen fra ministeren ændrede sekretariatet konstruktionen, og alle de, der var direkte inviteret af ministeren, blev skubbet ud på et sidespor. Det har været tilrettelagt på denne måde fra starten. Sidenhen brugte sekretariatet jo bare det påståede læk som undskyldning for at lukke processen yderligere overfor det forum, man havde etableret for andre interesser end ens egne,” siger hun. 

Forholder man Lars Aagaard Jette Millers beskyldninger, afviser han dem som en konspirationsteori. Ingen af de organisationer, som kritiserer processen har fået afvist anmodninger om møder. De Frie Energiselskaber har Dansk Energi ikke modtaget noget fra, mens Dansk Fjernvarmes ønsker er blevet forsøgt indarbejdet og sidenhen godkendt af Hofor, som har en repræsentant i klimapartnerskabets advisory board. 

“Jeg synes det er vildt, at jeg skal kritiseres for at have en lukket proces fra nogen, som ikke af egen drift har bidraget, rakt hånden frem til samarbejde eller formuleret kritikken undervejs i arbejdet,” lyder det fra Lars Aagaard. 

Et manglende systemfokus 

Sammenholder man de mange diskussioner om læk, manglende inklusion og et egennyttigt fokus på el tegner der sig nærmest billedet af en branche i blodig konflikt. Men taler man med Dansk Fjernvarme, der i givet fald vil stå i orkanens øje, er der hverken sure miner eller nag at spore. 

Adm. direktør Kim Mortensen mener bare, at Dansk Energi og Ørsted har udnyttet den chance, de har fået. Derfor peger pilen også mere på regeringen og det opdrag, den har givet partnerskabsformanden Henrik Poulsen, som selv har haft frie tøjler til at beslutte hvilken slags inddragelse, han fandt relevant. 

”Og det synes jeg er forkert. Jeg synes man skulle have lavet en opskrift, der sikrede involvering af alle væsentlige brancher, herunder vores,” siger Kim Mortensen. 

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, har primært fulgt partnerskabet fra sidelinjen. Han ser i det store hele mange gode takter og fornuftige elementer i rapporten, men også for ham springer det intensive og snævre fokus på el i øjnene.  

”Det er i meget høj grad en elsektorplan, ikke en energisystemplan. Der er meget fokus på, hvad vi skal, hvis vi ser på elsystemet, og det er lidt ærgerligt, for så går man glip af de synergier, der er på tværs af sektorer,” siger han og forklarer, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på energieffektivitet.  

Når partnerskabet fremhæver individuelle varmepumper tilknyttet enkelte husstande som en vej ud af fossil boligopvarmning, er det fornuftigt, men kun i de boliger, som ikke har mulighed for at komme på fjernvarmenettet. Og hvis partnerskabet havde haft mere fokus på bygningsrenovering og det at få reduceret forbruget af varme, ville der også være mulighed for yderligere reduktioner.  

”Det havde været godt med en mere balanceret tilgang,” som Brian Vad Mathiesen opsummerer det. Han understreger dog, at der ikke i sig selv er noget i vejen med at fokusere meget på el. 

"Men de indregner et fordoblet elforbrug over de næste ti år, og det betyder en massiv investering i eldistributionsnettet. Det handler blandt andet om, at de satser så meget på individuelle varmepumper som erstatning for naturgas. Områder, hvor fjernvarme med stor fordel kan bruges,” forklarer professoren.   

Dansk Energi lægger i den diskussion vægt på, at der er tale om en klimarapport, hvor den styrende målsætning er at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030. Se figur 2.

”Dem, der i dag brænder meget store mængder fossile brændsler af i den traditionelle energisektor er fjernvarmen. I vores rapport erstatter vi det med en masse varmepumper,” bekræfter Lars Aagaard, men understreger, at Dansk Fjernvarme gjorde det samme i det udspil, de lagde ud under eget navn, da de lagde afstand til klimapartnerskabets rapport. ”Så kunne man jo også sige, at Dansk Fjernvarmes udspil var et sjovt elsektor-udspil.”  

På spørgsmålet om varmepumper fremhæver både Brian Vad Mathiesen og Dansk Fjernvarme dog forskellen på de ufleksible individuelle varmepumper og så de store, kollektive varmepumper, der dækker mange husstande og styres fra central hånd, som fjernvarmesektoren arbejder for at fremme. 

“Vi tænker mere systemisk end Dansk Energi, som tænker mere i konkurrence,” siger Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme. “Vores udspil baserer sig på at fremme kollektive varmepumper i fjernvarmen, for de er bedre til at skabe et intelligent energisystem. Med dem kan du lagre strøm bedre end med individuelle løsninger.” 

Kabler eller ej 

For Lars Aagaard er klimapartnerskabets rapport et bidrag til den gennemgående strategiske transformation væk fra fossile brændsler. "Når man leder efter et grønt alternativ, viser tallene, at det er grøn el, som er mest økonomisk attraktiv,” siger Lars Aagaard, der derfor mener, det er uundgåeligt at forestille sig en grøn omstilling de næste ti år, som ikke kræver en udvidelse af elnettet. 

Men det kan Jette Miller fra De Frie Energiselskaber. Historien viser, siger hun, at de penge, man afsætter til elnettet risikerer at blive brugt på noget andet. Hun henviser til en rapport fra Forsyningstilsynet, som blev afleveret den 31. marts og viser, at landets fem største elnetvirksomheder fra 2008-2018 udbetalte 16 milliarder kroner i udbytte og kapitalnedsættelser til deres ejere.  

”De penge, klimapartnerskabet foreslår til investeringer i udvidelse af elnettet kan fise alle mulige steder hen. Den rapport viste os, at der ikke er vandtætte skotter, og at det faktisk er muligt, at store milliardbeløb kan forsvinde rundt i en koncern,” siger Jette Miller.  

Der er også flere kritiske røster, der ikke ser et stort behov for at udvide elnettet. Det synspunkt støtter Brian Vad Mathiesen, der henviser til studier fra DTU og Norge, som viser, at der skal rigtig mange flere elbiler til, før vi ser en overbelastning. 

"På spørgsmålet om hvad elnettet har brug for tyder det på, at vi kan klare rigtig mange elbiler uden at vi skal udvide distributionsnettet, når vi lader smart. Men det er klart, at vi skal udvide distributionsnettet, hvis vi følger planen og mere end halvdelen af 300-400.000 husstandes forbrug skal dækkes med varmepumper, som er nærmest helt ufleksible og har en lav virkningsgrad, når det er koldt,” siger Brian Vad Mathiesen og vender igen tilbage til, at klimapartnerskabet havde vundet ved at skele mere til energieffektivisering af boligmassen og til fjernvarmen, når det kommer til boligopvarmning.  

Disse indvendinger er der dog taget højde for, understreger Lars Aagaard: Det er bare svært at forestille sig, at man kan fordoble elforbruget uden at forstærke elnettet, og vi har indregnet at fjernvarme overtager en del af leverancen til de huse, der ikke længere skal opvarmes med naturgasfyr." 

Kigger langt efter korporatismen 

Jette Miller opfordrer til, at nogle uvildige eksperter får mulighed for at se beregningerne bag beløbene, så man kan vurdere det fagligt og transparent.  
”Vi skal tænke på, hvad det er for et system, vi har her i Danmark, hvor vi involverer og interagerer interesseorganisationer med politikere, og hvor der skal være en balance af inputs,” tilføjer hun og præsenterer den påstand, at klimapartnerskaberne er udtryk for en ny parlamentarisk praksis.  

”Det er aldrig set før, at en regering inviterer erhvervsliv og interesseorganisationer til samarbejde og samtidig placerer sekretariatsbetjeningen i hænderne på en udvalgt interesseorganisation med egne økonomiske interesser, som den kan bruge lejligheden til at fremme. Sekretariatsbetjeningen og dermed tilrettelæggelsen af møder, mødemateriale og afvejning af interesser i den endelige rapport har altid ligget hos neutrale embedsmænd i et ministerium”. 

”Hvis ikke embedsværket selv ville løse opgaven, kunne de eksempelvis have sendt den i udbud, som en hvilken som helst anden administrativ opgave. Der knytter sig til denne sekretariatsopgave en række privilegier, blandt andet at skrive noget der ligner lovforberedende arbejde, politiske anbefalinger på vegne af andre og solomøder med toppen af dansk politik. Den adgang ville andre interesseorganisationer med sikkerhed have givet deres højre arm for. Dansk Energi fik den gratis". 

Ifølge Jette Miller bliver det netop voldsomt, når Dansk Energi i fællesskab med Ørsted kan tilrettelægge processen på en måde, så dem, der måtte være uenige med dem, bliver puttet ned i et sekundært forum.  

”Og det er også derfor, man ser branchen nu reagerer så voldsomt, som den gør. Dansk Energi kunne ikke modstå fristelsen og gav fuld gas for egne interesser,” siger hun. 

Men spørger man Peter Munk Christiansen, der er professor på statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i lobbyisme og interessevaretagelse i det danske politiske system, skal vi i dagens Danmark kigge langt efter den korporatistiske tradition, hvor flest mulige aktører blev involveret i politikudviklingen. 

”Hvis du går tilbage til perioden før midten af 1970’erne, kan du finde noget af det, man kalder de gode gamle dage. Dengang var der en bestemt måde at gøre tingene på med rimelig faste normer. De findes ikke rigtig mere,” siger han og forklarer, at regeringer i en årrække er blevet mere og mere innovative, når det handler om at sikre sig ministeriel handlefrihed.  

Ifølge Peter Munk Christiansen er klimapartnerskaberne derfor udtryk for mere af det, vi har set i mange år. For bred inddragelse af aktører har været en spændetrøje for regeringer, der har politiske ønsker.  

”Den gamle korporatismes svaghed var, at den havde det bedst, når alle kunne blive enige. Og det kan man bedst, når man træffer beslutninger, der ligger i forlængelse af det eksisterende. Og det er ikke altid, man skal det mere,” siger han.  

Derfor kan man sige, at når Ørsted og Dansk Energi har fået en så stor rolle i kraft af regeringens udpegning, og når de har fået så vide rammer til at sammensætte partnerskabet efter egne ønsker, så er det udtryk for, at regeringen har taget stilling til, hvilke aktører, de helst vil lytte til. 

”Man kan kalde det en slags bytterelation. Kom med noget, der kan bidrage til mine foretrukne løsninger, og hvis ikke du kan det, så får du ingen indflydelse. Sagt lidt firkantet,” siger Peter Munk Christiansen.